Jörg J. Buchholz

Login Join - It's Free Home People Projects Genealogy DNA Tests
« Back to Public Discussions
Jens Pedersen Bagge - Bagge Jensens aner, et forøg på genopretning
Follow Start a New Discussion
Started by Niels Jørgen Vestergaard on Wednesday, January 2, 2013
Participants:

Niels Jørgen Vestergaard
Geni Pro
Profiles Mentioned:

Jens Pedersen Bagge
Geni member
Showing all 1 post

Niels Jørgen Vestergaard PRO
1/2/2013 at 1:38 PM
Jeg har været og er meget glad for at få viden om min slægt via Geni. Mange arbejder intenst med at udbygge den fælles viden om vore slagtninger og aner, så denne bliver langt større end en enkelt person formår at skaffe sig.

Jeg er dog blevet skuffet, ja direkte chokeret over nogle af de fejl og det miskmask, jeg har fundet i nogle af profilerne i flere af slægtsgrenene i min kones ribeslægt. Der er foretaget sjuskede og fejlagtige fletninger af profiler, man har helt ukritisk citeret tvivlsomme oplysninger fra andre hjemmesider, man har gjort antagelser vedrørende navne og familierelationer uden dokumentation, ja uden at fortælle, at det er antagelser og hvor man i det mindste kunne have argumenteret for grundlaget for dem.

Denne kritik gælder også for profilerne for Bagge Jensens aner. Jeg har haft mest lyst til blot at rette, hvad jeg anser for fejl. Men jeg har besluttet først at opføre mig pænere denne gang og føre mine indvendinger til debat blandt disse profilers administratorer. Jeg nåede dog først at slette den angivne slægtsforbindelse mellem Peder Lassen Nielsen Bagge, af Seemgaard og forældrene Niels Bakæ og Esæ, som var født 150 før sønnen. Det har jeg fortrudt nu. Det var jo nær en verdensrekord, jeg fik kasseret.

Et eksempel på en bevidstløs afskrift af andres slægtssider skal lige nævnes
(Jeg har snesevis af andre eksempler.)
Christen Madsens (dc 1519) datter Kirsten Christensdatter blev gift med Christen Friis og Niels Hansen Griisbeck. Men én eller anden har ment at have fundet ud af, at hun imellem de to ægteskaber også var gift med Villum Pedersen Galmynden . Og jeg kan så se dette udsagn bliver citeret næsten på 10 forskellige slægtssider på internettet, herunder da også her i Geni. (Jeg har mistanke til, at kilden er Sverre Mundthe, Mundtheselskabet,som oftest bliver citeret for det. Ham har jeg i øvrigt korresponderet med også vedrørende andre fejl. Det er så irriterende, når en person med en tilsyneladende så stor autoritet kan forpeste slægtsforskningen med så mange fejl.) Men havde forfatterne af de mange slægtssider bare kunnet læse lidt indenad, og tænkt over indholdet, så havde de indset at Kirsten blev enke for anden gang, efter Villum, som 20-årig og efter 4-5 barnefødseler med Christen Friis som far. I øvrigt var det forholdsvis let at finde Villums rigtige hustru.

Jeg laver formodentlig også fejl, selv om jeg naturligvis forsøger at undgå dem, men så vil jeg gerne gøres opmærksom herpå, så de kan blive rettet.

Men nu til Bagge Jensens aner.
Ifølge Ribe Rådstuebøger 1527-1576 Anno 1556 uddrag af tingbogen: (Se evt. et større uddrag i Bagge Jensens profil)

Tha ephter tiilthalle, gienswar, breffue oc beuiszening , som tha for osz vtj retthe kame, sagde wij saa for rette, at epther thi at forne Bagge Ienssen gjørde beviseligt, at hans mothers modher sallige Anne Baggis haffde vdt aff sallige Biskop Iwer Monck haffdt same Melldame trend hallff eng hindis lyffs timidt wden alle affgifft, oc forne biskop Iwer hagde loffuit at ikke willde feste trend fran Bagge ther som en anden willde giffue hanom tredobelt ther aff oc hagde giffuit hanom till indfest 15 daller, som Bagge sagde oc Bagge tha selleff finge same halff Meldame vtj brug

Anne Bagis var åbenbart Bagge Jensens mormor. Hans far Jens var højst sandsynlig ikke af Baggeslægten, og havde hverken navnet Bagge eller Pedersen. Sønnen fik jo heller ikke efternavnet Bagge.
Bagge Jensens mor kan meget vel have heddet Bagge eller Baggesdatter, men ikke Bagis eller Bagges. Hun havde jo ikke en ægtefælle, der hed Bagge. Hun havde formodentlig heller ikke heddet Anne. Det navn er formodentlig tilført hende ved en senere forveksling af hende med hendes mor.
Vi ved således kun, at Bagge Jensens far hed Jens og hans mor Pedersdatter Bagge. Faderens aner kendes ikke.

Bagge Jensens morfar var Peder Baggi, f. ca. 1440. 1479 rådmand i Ribe og 1481 borgmester i samme by, død mellem 1483 og 1486. Han kaldes også Peder Lassen Bagge med navn efter sin far.
Han besidder fæsteretten til herregården Seemgård ca. 1475. Biskoppen af Ribe siger senere ifølge tingbogen, at Bagge Jensens forfædre, det må altså gælde Peder Bagge, Anne Bagges og deres aner, havde GJORT STIFTET GOD SKJEL. Hermed menes der nok at Edel, Erik Jonsens efterleverske, i 1438 solgte ejerretten til Seemgård til Ribe-bispen, mens fæsterretten forblev i Edels og Eriks efterkommeres slægt, hvortil hørte Anne Bagges og hendes mand Peder Bagge.

Og videre i citat fra udskrift af tingbogen
at hinde fwld wattherligt er, at Oghe (Åge) oc Per Nielssen, som wore bode Anne Baggis mend brugtthe Sieem gaardt oc hindis retthe ejendom oc tiilleggelsze, thend ene epther thend anden, end tiill saa lenge Per Niellssen skiffthe thend bort met bispen for Meldame Dette brudstykke viser, at også Anne Bagis to ægtemæd efter Peder Bagis død Åge og Per Nielssen beholder fæstet. Det fortæller også, at det var Peder Nielssen, der mageskiftede Seemgaaard med en eng i Meldammen

Salig Anne Bagges med hendes 3 mænd havde brugt Seemgård til rette ejendom".

Anne Bagges, f. ca. 1440. Anne Bagges nævnes omkring 1475, som forpagter af Seemgård, sådan at forstå at hun vel kun nævnes fordi de oprindelige ejere af gården var hendes forfædre, der havde skænket gården til Ribebispen og hun står derfor udtrykkeligt nævnt som medforpagter af Seemgård, Så måske var det virkelig hendes ejendom, hvilket forklarer at hun kunne sidde på gården og skiftevis overdrage den til sine skiftende ægtemand uantastet af afdøde ægtemænds slægt.
Det er tydeligt at Anne Bagis havde nære slægtsforbindelser til Seemgaards tidligerere ejere. Så antagelsen om at hun er datter af den tidligere ejer Jens Eriksen og hans hustru Edel.virker rimelig. 1406 nævnes en Erik Jonsen eller Jensen som ejer. Så måske hed Anne Bagges "Jensdatter", og kunne så være en datter af en Jens Eriksen, søn af Erik Jensen.

På et tidspunkt passede det Ribebispen at overtage Seemgård, som Anne Bagges vist kun forpagtede efter sin første mands død, , hvorfor der foresloges et bytte med engen Meldammen. På den anden side, så skrev bisp Kristjern Hemmingsen i 1438, da han stiftede Skt. Lucius kapel, at han havde købt Seemgård af Erik Jonsens enke og arvinger. Hvis det er rigtigt, er gården ikke skænket til Bispen, men arvingerne fik tilsyneladende alligevel fortrinsret som fæstere.

Andetsteds står der Erik Jonsen (Skram). F. ca. 1365, død 1406 på Seemgård eller i Ribe. Gift m.:
Fru Edel. Adelig, skænker 1438 Seemgård til Ribebispen.

(Erik Jensen, død 1406 kunne igen være søn af en Jens, der var en fornemmere adelsmand, ridder og som boede i Seemgård, og var Ridder og måske dattersøn af Valdemar Sappi en illegitim hertugsøn.)

Peder Lassen Bagges far hed Lars Pedersøn Bagge fc. 1440 d. 1514 Begravet i Ribe Domkirke 1514 imellem det hellige korses og St Antonius Alter. Han var raadmand i 1481 og borgmester efter sin fader 1483 og til sin død 1514. Las Bagghe var oldermand i det ansete St Peders Gilde i Ribe Han var dronning Kristines tolder i byen 1500. Ifølge brev dateret 4 jan 1515 skænkede og byggede hans søn præsten Peder og hans hustru Elsef et kapel syd for byen for enden af den dæmning hvorpå senere Hadersslevvjen gik. Kapellet var indviet til Det Helleige Korses og der var stiftet et broderskab i det. Stedet hvor kapellet stod hedder nu Korsing.
Lars Bagghe nævnes i en sag som Ribe by havde med lenmanden fra Tørning Hans von Ahlefeldt der tværtimod kongens forbud ville udføre en skibsladning korn, men Ribes borgere opsnappede skibet og førte det ind til byen hvor Ahlefeldts tjenere blev lagt i Stok og blok, Herover anklagede lensmanden Magistraten for kongen og byens borgmester Store Iver og Las Bagghe mødte 23 maj 1483 for kongens retterting i Gråbrødreklostret i København. Det endte med at kongen dømte opbringelsen for gyldig og deltagerne for angerløse.
Stiftelsen af Hellig Kors Kapel nævnes også i Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister / p 678

Peder Lassen Bagges mor, Lars Pedersøn Bagges hustru hed Elsef Fødenavn Elisabeth

Lars Pedersøn Bagges far kunne være en Peder Bagge, som jeg dog ikke har set nævnt, fc. 1405,
måske en bror til Kanniken Niels Bagge, nævnt 1453. Disse var måske søn af den omkring år 1400 eneste kendte mandlige, verdslige Bagge, der måske kan have efterladt sig børn, nemlig borgmesteren Gødik Bagge. Denne Gødik havde selvfølgelig en bror, men denne havde ingen børn, da hans søskende 1425 arvede ham. Eneste mulige farfar til Peder Bagge bliver således Gødik Bagge.

Gødik Bagge. med hummerklør i våbnet, født ca. 1360´erne, var 1394 og 1403 rådmand i Ribe, men nævnes 1408 og 1425 som borgmester i Ribe.
Denne kan næsten kun være søn af rådmanden Lydik Bagge, 1372 og 1377 og sønnesøn af rådmanden Niels Bagge, død 1350 i Pesten. Sidstnævnte var gift med Esæ, der nok var søster til biskoppen Peder Thuresen, der allerede 1330 var kannik i Ribe.

Lydikin Bagge, rådmand i Ribe 1372 og 1377. Søn af: Nicolaus Bakæ eller Niels Bagge,

Nicolaus Bakæ eller Niels Bagge, nævnt i et dokument i Ribe i pestens år 1350, død 29. maj 1350 af Pesten. Adelsmand, borger i Ribe. Gift m.: Esæ Thuresdatter,

Esæ Thuresdatter, død af pest d. 2. febr. 1350 i Ribe. Søster til biskop i Ribe, Peder I. Thuresen.
Hendes far er Thure Harthbo.

Thure Harthbo. Måske af slægten der ejede Estvadgård omkring 1350. Adelsmand sikkert i Ribe. "aar 1349 var væbneren Christiern Harthæbo tingsvidne på Ginding herredsting, og har således sandsynligvis boet på egnen. Omkring 1400 stiftede "Harthbo af Eeswad" (Eeswad = Estvad) en sjælemesse i Ribe domkirke for sin bror Peder Jern?. (Disse oplysniger stammer fra Oluf Nielsen: Hjerm-Ginding herreder, 1895). Thure var gift m. Christine.

Christine. Hendes sjælemesse nævnt i ”Ribe Oldemoder”. Søster til Ærkedegnen Mag. Tyge i Ribe
(Danmarks Diplomatarium. "Ribe Oldemoder" af dr. phil. arkivar: O Nielsen.)

Som man ser, bliver slægtstavlen mere og mere, hvor oplysningerne bliver sparsomme,opstillet efter de forhåndenværende søms princip. Der er ikke så megen tvivl om, at de nævnte personer har levet, men de præcise slægtsforhold kendes ikke

mvh. Niels Jørgen Vestergaard

Showing all 1 post
Create a free account or login to participate in this discussion
© 2014 Geni.comAboutDirectorySurnameTermsPrivacyBlogWikiWorld Family TreeHelpFollow UsBe a Fan
English (US) eesti Svenska Español (España) Français עברית Norsk (bokmål) dansk Nederlands Deutsch »