Jörg J. Buchholz

Biografi

Man ved ikke ret meget om Dorothea og Axel ud over, at de boede på Gården i Malmø. Det vides hverken, hvornår Axel Tellefssøn døde eller hvornår Dorthea Dringelberg indgik sit andet ægteskab med Jep Jensen. De er omtalt i Danske Adelige Sigiller side 47 hvor hendes skjold havde 3 Rosen, (undertekst 1511 Juli 22 Maribo Kloster Arkiv) Måske er hun kommet til Maribo Kloster efter hans død. Den 8 November samme år forærede hun en gylden krone og andre guldsmykker til Vor Frue i København. Betingelserne for opbevaringen af denne gave bekræftes på hendes Svigerdatter Kirstines vegne af to Rådmænd i København den 17 Oktober 1530. Ifl: Erik Person er hun død før 1519, se side 98, Kopi ligger i Biblioteket Kopi Nr.36.

Afskreft fra William Christensen Bog, Missiver fra Kongerne Chr.I´s og Hans´s Tid,side 343 Den 3-2-1512 Biskop Johan Jepssøn (Ravensberg) af Roskilde tilskriver Kong Hans om sit Pengemellemværende med den gamle Møntmesters Datter (sagtens Henrik Dringenbergs Datter Dorothea),bl.a. i Anledning af de Klenodier,som Brevskriveren, da han var i England på Kongens Vegne, pantsatte hendes nu afdøde Fader, beder Kongen om at hjælpe ham til at få Klenodierne igen, for at han kan tilbagelevere Ejerne dem, skriver om en Transaktion, han i Anledning af Klenodierne har foretaget med Fru Margrethe (?.Axelsdatter Brahe, Erik Jenssøn Ugerups Hustru), og beder om i nogen Tid at måtte beholde Kongens Læge Mester Bertram, der har lovet at helbrede ham for han Sygedom. (Papir med Spor af 1 brevlukkende Segl. Indk.Br.t.Kanc. Trykt: Danske Mag. 4,R.II 330 Nr.3 Reg.¤9770).

Fra Bøgerne: Danmarks Breve fra Middelalderen Udgivet af William Christensen 1932

Apr. 22.1494.Dorothea Henricksdotther, Jep Jenssøns Enke, giver Mariebo Kloster Gaarden Tylisse i Lalandh mod Gudstjeneste. [a Orig. paa Papir. a Maribo Kl. Arkiv; ÆA. III. 274 Nr. 273 (ikke specificeret); a1749 i Sorø Akademis Arkiva.] Afskr. af Langebek 1749: LDipl. Weibull, Dipl. dioec. Lund. V.222. [7634 a-a) Saaledes Afskriften.

Den 22 Juli 1511.- Dorothea Henricssdatter, Jep Jensen Efterleverske i Malmøø, bepligter sig til at antvorde Mariebo Klosier alle de gamle Ejendomsbreve, som hun har paa Tilitzegardh, hvorpaa Klostret har hendes Ejendomsbrev. Papir med 1 Segl paatrykt forneden: Fxliii 2 (Dringenberg) Maribo Kl. Arkiv; a1750 i Sorø Akademis Arkiva (RA. Maribo Kl. Arkiv). A. Kall Rasmussen, Musse Herred /.112. [11869 a-a) Saaledes LDipl.

Nov. 9 (eli. 10) 1511. Jeg Dorotbe, Henriick Dringenbergs Datter, Axell Tiitloffsøns Efterleverske, giver og skøder til Hr. Birges Ærkebiskop i Lundt Kapel, som ban nu "stigtedt har i "krafftt, en min Gaard i Lundby (Jehanne, 1 Pd. Byg og 1 Skill. Grot), hvilken Gaard jeg giver til forskrevne Kapel for min Sjæl, min Faders Sjæl og alle kristne Sjæle og de Hovedbreve alle, som derpaa lyder. Jeg har ladet hænge mit Indsegl for dette Brev; medb. af hæderlige Mænd Mester Staffenn Dringenberg min Frænde og Petber Hollthuss Borgernester i Mallmø, Henrick Dringenberg min Frænde og Mattes Haffre "borgber" ibid. Datum Malmogis in profesto Martini pontificis. [Orig. amed 5 Segla. Senere til Lunde Kapitels Arkiv; anført Specifikation, Lunde Domkirke Nr.441 og SvRA. E 102 a, Sextern 7, Nr. 126 og Sextern 17, Nr. 81.] Afskr. fra c. 1550: AM. Fol. 293 BI. 50 a. Afskrifter herefter: LDipl.; Ny kgl. Saml. Fol. 726 S.171. - Hertil 7770, idet der i Afskrifterne af nærværende Brev i Stedet for Lundby skal læses Hindby; j fr. Suhms Saml. J. 3. H. S.36. [11953 a-a) Således SvRA. E 102 s, Sextern 17, Nr. 81.

Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: IV Side: 323 312. 8 Nov. 1511. Dorothea Henrik Dringenbergs Datter af Malmø giver Vor Frue i Kjøbenhavn et Seppel (en gylden Krone) og andre Guldsmykker, for at hun skal bede for hendes og hendes Slægtninges Sjæle til sin kjære Søn. Jeg Dorothea Henrick Dryngenbergs 1)dotther gør witerligh for alle, ath jeg met myn fri willie och wdj myn welmacht gifuer wor Fruwe wdi Københaffn eth seppel, som jeg køpte wdaff Bertelt Halle, och giffuer jeg Worfrwe wdj same Københaffn myt gwlt cors oc twene gultkedher och halfftrysyns tuwe gultrynge, ath hun bedher for meg till syn kere søn, for megh och alle myne kere slechtinge siele, och the gode herre wdj Københaffns capittel och bedhe for mech och for alle christnesiele. Ath thette er myn ganze begere och fulkommelige willie, thet sandher jeg och met myt incegel, til witnesbyrd giffuet wdj Malmø vppa sancti Wilhadj dag, anno domini millesimo quingentesimo vndecimo. Orig. paa Papir i Konsist. Arkiv med Spor af Segl. Rørdam, Kirker og Klostre, T., 141. __________ 1) Henrik Dringenberg var Myntmester i Malmø, Dorothea Dringenberg var gift med Axel Tellefsen. Se Suhms Saml. 1 D. III. 24. 36. IV s.323

Opdateret: man mar 17 19:15:08 CET 2003 (c) eremit.dk 2003 . jms@eremit.dk Sidens top

Fra Bogen: Missiver fra Kongerne Christiern den I´s og Hans´s Tid Udgivet ved William Christensen. Bind 2 side 343 1512 Febr. 3. Hjorthotm. Bisp Johan Jepssøn (Ravensberg) af Roskilde tilskriver Kong Hans om sit Pengemellemværende med den gamle Møntmesters Datter (sagtens Henrik Dringenbergs Datter Dorothea), bl. a. i Anledning af de Klenodier, som Brevskriveren, da han var i England på Kongens Vegne, pantsatte hendes nu afdøde Fader, beder Kongen om at hjælpe ham til at få Klenodierne igen, for at han kan tilbagelevere Ejerne dem, skriver om en Transaktion, han i Anledning af Klenodierne har foretaget med Fru Margrethe ('1 Axelsdatter Brahe, Erik Jenssøn Ugerups Hustru), og beder om i nogen Tid at måtte beholde Kongens Læge Mester Bertram, der har lovet at helbrede ham for hans Sygdom. Papir med Spor af 1 brevlukkende Segl. Indk. Br. t. Danske Kane. Trykt: Danske Mag. 4. R. II. 330 Nr. 3. Reg. *9770.

Exeellentissimo principi ae potentissimo domino, domino Johanni Dei gracia Dacie, Silede, Noruegie, Sclauorum Gottorumque regi, duci Sle_uicensi, Holsacie, Stormarie et Dytmertie, eomiti in Oldenborg et Delmenhorst, domino meD metuendissimo.Ether nades hogmeetighed myn ydmige plictuge vnnerdanige oe tro æ tiæneste altid kerligen forsendt mett Gud. Kiere nadige herræ, som eder nade wel vittherligt ær, at jeg tilforn haffuer ladet verffuet til eder om thii pantt oe clenodiæ, som iben gamble myntæmæstere haffde aff megh, oe jeg vdsætthe, iben tid jeg war i Ængeland pore eders nades vegnæ, oe teess forwden lontæ jeg syden ie rinske gillen aff hannom, tha werdes at wide, at jeg war effter hans død offuer regenseab mel hans datther om samme panth, oe hue s theraff betalet bleff, drages meg ieke tiil mynnæ. Sammeledis lod jeg oe siden doetor Peder, mester Jens Biltzæmand oe her Cristoffær side offuer regenseab mett hennæ pore mynDe vegnæ om forne clenodiæ, sno at jeg wed, at ther ær fuldt betalet aff, oe formoder jeg, at thet ær ieke vden iiije marc, som igen stander, bade fore clenodlæ oe breffuenæ, oe formoder jeg, at ther findes therres egil regi stær boss forne clenodiæ poæ bues. som betalet ær theraff. Kiere nadige herræ, tha som eder oe vittherligt ær, at jeg ligger stedzæ wed myn soættæseng, oe wille jeg nødigt bortdøø, før thii finge therres igen, som vndsættæ meg mel samme panth, oe Gud kænne, at jeg ieke vdsettæ them fore myn egen sehildh, men i eders nades verffue o_ tiænnestæ, beder jeg eder flade ydmigeligen, at i vele wære hervti fortænekt, sno at jeg kunnæ fange forne clenodiæ igenn oe antuorde huær sy t igen, som eders doetor mester Bertrwm oe thenue myn eapellan mester Nielss eders flade ydermere poæ mynDe vegnæ therom berettæ kwnnæ. Kiere nadige herræ, jeg haffuer taledt mett ffrw Margretæ sno, at hun haffuer wpladet thet panth, hwn haffuer vti Y slæde, som løber iiiic marc) fore samme cleuodiæ; bues forne Øtzstæde panth mere løber en myn gieid, tha hobe s meg tiil eder flade, at i gøre eg fullæst therfore, thii at jeg seall giøre ffrw Margretæ ther fwllest fore. Kiere nadige herræ, forne eders doetor mester Bertrwm trøster seg til oe haffuer loffueth at hielpe meg aff thenne store siwge oe kranekhed, som jeg nw haffuer; thii beder jeg ydmigeligeu, at i wele verdes at tilstæde fore myn fattige tienuæste schild, at han mottæ bliffue boss meg tiill nogen tyd, thet længstæ eder flade hannom ombære kan. Kenne Gud almeetigste, jeg leffde gernæ en lenger oe beydra mynDe synder oe flest Gudz hielp giøre noget godt ydermere, en jeg hertil gjort haffuer. Verdes eder flade vti forne mynDe verffue gunsteligen fortænek at wære; thet vil jeg altid ydmiligen fortiænnæ. Eder nades statt, siell oe Iiiff Gud oe saneto Lucio befallinde. Ex Hiortholm ipso die Blasii martiris anno etc. xii.Ether nades ydmige tiennære oe tro eapellann Johann Jeip, biseop vti Rosehillæ.

Dorthea døde omkr. 1519. Hun og Axel havde to Sønner. Henrich som fik Gården i Malmø og blev den, der førte slægten videre - Steffen døde omkr. 1533, han blev værge for Kapellet i Malmø efter Morbroren, men ellers havde sit virke som Præst ved Domkirken i Lund. I 1532 var han som "apostolica notarius publicus" pennefører ved valget af Torben Bille til Ærkebiskop (1532-1536), meget papistisk, fængslet som en af de første efter Greven Fejde, da Aage Sparre resignerede.

Den 31 Juli 1737 førte brorsønnen Peder Dringelberg og Øland Gjødesen en sag til doms ved Herredagen om arven efter ham. Heraf ser vi, at Dorothea Dringelberg og Axel Tellefsem også havde to døtre. Nemlig Margrethe gift med Rådmand i Køln Peder Flomme og en afdøde datter, som havde været gift med Claus. Deres barn , Anne var nu gift med Ovennævnte Øland Gjødesen. Dommen var meget lempelig, idet hver fik lov at behold det, de hver især allerede havde, men svær for dem, der ville have mere.