|
Gemeinsame Notiz |
Jesper Brochmann, født 1488 i København. Han døde 11. november 1562 i København og blev begravet i Frue kirke sogn, København. Af DBL 1. udgave (A. Heise) frem- går:
Brochmand, Jesper, 1488-1562, kongl. Sekretær, var født i Kjøbenhavn, studerede i Tyskland, blev derpaa ansat ved Kong Hans' Hof, efter hvis Død han atter drog uden- lands og i hele 3 Aar opholdt sig ved det pavelige Hof. Efter Hjemkomsten blev han af Christian II ansat som øverste Sekretær i Kancelliet og udøvede fra nu af i en lang Aarrække under tre Konger en meget stor Indflydelse, ligesom han ogsaa efterhaan- den opnaaede flere gejstlige Værdigheder, især som Ærkedegn i Aarhus, skjønt han aldrig havde Sæde i Kapitlet. Blandt de utallige Hverv, der i denne lange Aarrække vare ham betroede, skal her blot omtales, at han 1520 ledsagede Kongen til Stock- holm og ved sin Aandsnærværelse skal have reddet en af Munkene i Nydale Kloster, i det han udgav ham for en af sine Skrivere. Med Moder Sigbrits Parti stod han sig næppe godt; han skal ogsaa en Tid paa hendes Anstiftelse have siddet i Fængsel. Hans aabenhjærtige, joviale Karakter, der har sat sig mange Mærker i hans ejen- dommelige Breve, gjorde ham ogsaa til Fjende af Folk som Diderik Slagheck, hvem han, da han saa ham føres til Skafottet, tilraabte et «Løn som forskyldt». J. B.s Skil- dringer af Stemningen i Landet skulle have fremkaldt Christian II's endelige Opbrud fra Danmark. -- Under Frederik I brugtes J. B. oftere som Sekretær ved diplomatiske Sendelser, saaledes 1530 ved det store Varberg-Møde mellem danske og svenske Udsendinger. 1532 blev han med det kongelige Segl sendt med Knud Gyldenstjerne til Oslo og deltog i Forhandlingerne angaaende Christian II's Lejdebrev; han betrag- tede ogsaa den med Christian II sluttede Kontrakt som en for Danmark heldig Ende paa Striden. -- Efter Frederik I's Død og under Grevefejden sluttede J. B. sig til Chri- stian III's Sag; han deltog saaledes i de store Forhandlinger i Hamborg i 1536 og op- holdt sig ogsaa under Kjøbenhavns Belejring i Roskilde, hvorfra Regeringen da før- tes. Sin Stilling som øverste Sekretær i Kancelliet bevarede han under Christian III og brugtes ogsaa i Aarene 1539-41 som Sekretær ved diplomatiske Forhandlinger med Sverige. Omtr. fra 1545 maatte han dog paa Grund af Svagelighed opgive sin Stilling i Kancelliet og tilbragte sine sidste Aar i sin Gaard i Kjøbenhavn, hvor han døde 11. Nov. 1562, 74 Aar gammel. Han havde tidlig sluttet sig til Lutherdommen, hvortil hans Ungdomserindringer fra det fordærvede Romerhof synes at have bidra- get sit. Han omtales altid med den største Højagtelse, ikke mindst af Brødrene Palla- dius, som han i tidligere Aar havde taget sig af. Han havde giftet sig med en Enke, Abelone, hvis Datter af 1. Ægteskab, Maren Tønnesdatter, senere skaffede ham man- ge Bryderier.
Kilder: Danske Mag. VI, I ff. 34 ff. 3. R. III, 25 ff. Ny kirkehist. Saml. IV, 51 ff.
A. D. Jørgensen, De danske Rigsarkivers Hist. S. 152.
183 |