|
Gemeinsame Notiz |
Borchard Quelkmeyer
OPRINDELIG FORFATTER Degn
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.
Borchard Quelkmeyer, Borchard Jensen (eller Hansen) Quelkmeyer (Quellichmeyer, også kaldet Gelbgiesser), d. 26.8.1613, metalstøber (gelbgiesser). Død i Kbh. (Nic. kgd.). Om Q.s herkomst og uddannelse vides intet. Han ansattes 15.8.1588 som bøssestøber (kanonstøber) i kongens tjeneste og ledede støberiet i Skt. Klara kloster ved Gammelmønt. Herfra overgik han til Gjethuset på Kongens Nytorv hvor han deltog i støbningen af kanonsystemet "Gamle konger"; en af disse kanoner, Erik Ejegod, signeret af Q., findes i Tøjhusmuseet. Q. vides desuden at have støbt to feltslanger, smykket med det engelske våben som Christian IV 1607 sendte med "Den røde Løve" som gave til svogeren Jakob I af England. Resultatet af Q.s virke som metalstøber var også et større antal kirkeklokker, hvoraf mere end 60 fra årene 1585-1613 (heraf de 31 fra 1590erne) endnu findes i danske kirker, flest i Nordøstsjælland (13, heraf fire i kirker i Strø herred) og i Sydsjælland (17, heraf fem i kirker i Ø. Flakkebjerg herred). – Af hans sønner var Hans Borchertsen (1597-1643) 1635-43 biskop i Ribe, mens Hartvig og Rudolf Q. blev kanonstøbere. Familie
gift ca. 1589 med Elisabeth Rollufs-datter, død 1631, antagelig d. af arkelimester, senere tøjmester Rolluf v. Deventer (død 1586). Bibliografi
C. Nyrop i Kirkehist. saml. 3.r.IV, 1882-84 213 257-60. Otto Blom i Hist. t. 5.r.IV, 1883-84 381-83. Danmarks kirker. Kbh.s amt I-IV, 1944-51; Fr.borg amt I-IV, 1967-79; Sorø amt I-II, 1936-38; Præstø amt I-II, 1933-35. |