|
Gemeinsame Notiz |
Lars (eller Lauritz) Hansen var født i Tønder i 1579 og var en af de mange Indvandrere, Aalborg modtog i Ekspansionsaarene omkring 1600. Sin Tilknytning til Byen fik han først som Slotsskriver; en Titel, som jo ikke lyder af meget, men som slet ikke var af ringe Anseelse, hvad vi da ogsaa kan se deraf, at Lars Hansen ikke var ked af Tilnavnet Skriver, der blev ved at følge ham, efter at han havde opgivet Embedet. Hans ældste Søn bliver saaledes i Skiftet nævnt Jacob Lauritzen Skriver, hvad næppe vilde være Tilfældet, hvis Forældrene havde taget Afstand fra Tilnavnet.
I 1617 træffer vi Sønderjyden som Raadmand i Aalborg. Stillingen som Slotsskriver synes paa den Tid ligefrem at være Gennemgangspost til Magistraten, idet begge Borgmestre, Niels Iversen og Hans Pedersen Wandel, ogsaa havde været Slotsskrivere. Kan der have været en saa stor Mangel paa skrivefærdige Folk med Indsigt i Administration, at man helst tog Magistratsmedlemmerne blandt Kronens Embedsmænd? Endnu et Trin rykkede Lars Hansen opad i 1622, da han blev Borgmester — rettere anden Borgmester, idet Jørgen Olufsen, af Slægten Felthus og Halvbroder til Jens Bang, var blevet Borgmester i 1618 og som den ældste førte Forsædet — og nu skulle man vel tro, at selv en meget ærgerrig Tilflytter havde sit Behov af Anseelse og Anerkendelse dækket. Men Lars Hansens Behov synes at have været meget stort.
Niels Christensens Hjørnegaard havde han som nævnt erhvervet i 1620, og den kom snart til at hedde Lars Skrivers Gaard, hvad den nye Ejer selv havde gjort alt for at hidføre. Det lykkedes saa godt, at først Chr. Axel Jensens nævnte Undersøgelse i 1899 igen trak Niels Christensens og Maren Tøgersdatters Navne frem af en Glemsel, som i det væsentlige var fremkaldt af Lars Hansens haardhændede Udslettelse af alle Minder om Bygherren i 1602.
I den store Fritrappe mod Østeraa lod Lars Hansen straks ved sin Overtagelse af Gaarden sit og sin Hustrus Navne indhugge i en Stenplade, ligesom et Par store, oprejste Sten nedenfor samme Trappe ogsaa skal have baaret Navnetrækkene L H. S. og E. P. H. Den førnævnte Døroverligger berøvedes Niels Christensens Bomærke ved Afhøvling, og ikke bedre gik det Pragtdøren mellem de to Panelstuer. Herpaa var skaaret en Cartouche med samme Bomærke og Aarstallet 1602, men det kunde ikke taales i Lars Hansens Gaard, og de to sidste Cifre blev nu omhyggeligt — bare ikke omhyggeligt nok — bortsnittet og erstattet med den nye Ejers eget Aarstal 1620. En anden Stuedør fik Hustruens Navnetræk indskaaret sammen med hendes Bomærke, en Fugl. Hermed var saa Niels Christensen og Maren Tøgersdatter høfligt men bestemt lyst ud af Huset.
Lars Hansen blev ikke gammel, han døde 51 Aar gammel i Maj 1630 og blev begravet i Vor Frue Kirke, hvor der paa Korets Nordvæg har hængt et Epitafium over ham og Hustru — heller ikke her kunde han være unævnt. Mærkeligt er det, at Lars Hansen bliver gravlagt paa den anden Side Aaen, da han dog boede i Budolfi Sogn. [2] |