Jörg J. Buchholz

Tilføj notat

Valløby gamle PræstegaardSlægtstræ Løvenbalk slægten
Slægtsindex | Gamle gren | Ældre gren | Yngre gren | GenCircles | OneTreesGenes | Ajour

Hovedindex

Administration
Generalforsamling
GroupCare

Prisliste
Brugervejledning
Kalender

Sadolin slægten
Brøchner slægten
Marcussen slægten
MacGregor slægten
Saabye slægten

Frode-grenen
Jørgen-grenen
Gunnar-grenen
Olaf-grenen
Knud-grenen

OneTreesGenes
Slægtslitteratur
Familiesamlinger

Valløby Kirke
(church)
Vallø Slot
(castle)
Vallø Kommune
(municipality)

Om vgp.dk
An English Abstract

Løvenbalk slægten

Løvenbalk

Ifølge et gammelt sagn, hvis rigtighed ikke drages i tvivl, randt der kongeligt blod i denne slægts årer, idet dens stamfader skulle være en søn af kong Christoffer den Anden i en illegitim forbindelse med en jomfru af de gamle Lunge'r. Våbnet, en blå løve gående over to blå bjælker i guld felt og på hjelmen en halv blå løve, kunne også tale for sagnets rigtighed. Hr. Erik Eriksens sejl fra 1436 har nærmest været forbillede for ovennævnte våben. En mærkelig afvigelse i våbenet findes på hr. Stig Pedersen Krognos gravsten fra begyndelsen af det 15. årh. i Lund Domkirke, blandt hans Anevåben findes nemlig de Løverbalk'ers våben med løven oprejst foran tre bjælker. Slægtsvåbenet har åbenbart givet anledning til slægtsnavnet, der dog først kom i brug i allersidste generation, i første halvdel af det 16. årh.

Christoffer II (1276 1332), Konge af Danmark (1320-26 og 1329-32), søn af Erik V, Hertug af Estland 1303 og af Halland 1306 under broderen Erik Menveds regering, mod hvem C. gentagne gange konspirerede, til han 1315 måtte gå i landflygtighed. Måtte, for at blive konge, 1320 underskrive en håndfæstning, der på væsentlige punkter indskrænkede hans magt. C. brød dog snart håndfæstningen, fortsatte Erik Menved's kostbare udenrigspolitik, pålagde nye trykkende skatter og viste sig ganske uordholdende. Da Fyrst Vitslav III af Rügen og Hertug Erik II af Sønderjylland døde 1325, forsøgte C. at indlemre begge Len, men veg tilbage for Grev Gerhard III af Holsten's energiske optræden på Erik II's umyndige søn Valdemar's vegne. Stormændene i Danmark trådte i forbindelse med Greven, og et oprør 1326 tvang C. og hans søn og Medkonge Erik (VII) til at forlade landet, medens Valdemar (III) blev konge under Grev Gerhard's formynderskab. Tre år senere lykkedes det C. at få sit rige igen ved Grev Johan III af Holsten's hjælp og Grev Gerhard's passivitet, men størstedelen af riget gik som pantelen til greverne og forskellige andre stormænd, C. havde måttet vinde. Et forsøg på, i forbund med Grev Johan, at bekæmpe Grev Gerhard, førte til C.'s fuldstændige nederlag på Lo Hede 1331, hvor Erik faldt og C.'s næstældste søn Otto blev fanget. C. tilbragte sit sidste år på Grev Johan's besiddelser på Lolland. C. var gift med Eufemia af Pommern, havde sønnerne Erik, Otto og Valdemar, samt datteren Margrethe, der ægtede Kejser Ludwig's søn Markgreve Ludwig af Brandenburg. C. havde med en adelsdame af slægt Lunge to børn: Datteren "Frøken" Regitze og sønnen Erik.

Erik Christoffersen (Løvenbalk), der findes ingen beskrivelser om E.C. i samtidige kilder, men traditionen støttes af våbenet en blå løve over to blå bjælker i guldfelt. E.C. er den egentlige stamfader til den danske adelsslægt LØVENBALK. Han havde 3 børn: Johan, Margrethe og Niels. E.C. var gift med Gyldenstjerne (til Aagaard) en søster til Niels Pedersen Gyldenstjerne til Aagaard.

Niels Eriksen (Løvenbalk) til Aursbjerg, deltog i Kong Oluf's hyldning 1377. N.E. var gift med Sophie Johansdatter Rantzau. Kong Oluf (1370 87) var søn af den norske Kong Haakon Magnusson og Valdemar Atterdag's datter Margrethe. Oluf var Konge i Norge og Danmark. N.E. havde med Sophie Johansdatter Rantzau en søn Jens, der blev et af de største navne i slægten (Løvenbalk).

Jens Nielsen (Løvenbalk), (f.1344 + 1438) til Aunsbjerg og Odegard, som han købte 1404 af Jens Brandsen og hans søster, men overlod til Dronning Margrethe. Angiver sig 1424 at være 80 år gammel. 1396 Landsdommer i Nørrejylland. 1397 Ridder og Rigsråd. Dræbte Jens Jensen (Brok) af Clausholm og måtte derfor 1405 i Helsingborg slutte en ydmygende og kostbar sone med den dræbtes slægt. J.N. var trods dette er meget anset mand i Danmark. 1424 en af de verdslige stormænd, der aflagde vidnesbyrd i processen om Sønderjylland. Levede endnu i 1430, men angives at være død i 1438. J.N. blev begravet i Gråbrødre Kirke i Viborg. Gift med 1) Ellen Pedersdatter Munk fra Holbækgård + ca. 1367. 2) N.N., hvis våben var et delt skjold, 2 felter fem gange tværdelt iflg. Mogens Jensen (Løvenbalk)'s gravsten. J.N. og hans hustru's usædvanlige store ligsten, der ifølge en urigtig tradition skal have tjent Hans Tavsen til talerstol ved den første lutherske prædiken i Viborg, blev 1786 flyttet til Hinge, hvor den oprindelige indskrift fjernedes. 1835 førtes den tilbage til Viborg og anbragtes i anlægget Tavsen's minde, hvor den endnu ses. Af andet ægteskab havde J.N. en søn Mogens.

Mogens Jensen (Løvenbalk) til "Bjæverskov" gav 1429 gods til Viborg Domkirke for Asmildgård, han havde i forening. M.J. deltog 1435 i opsigelsen til Kong Erik og var 9. april 1440 nærværende på Viborg Landsting ved udstedelsen af Kong Christoffer III af Bayern's (1416-48) håndfæstning. M.J. synes at være falden 1441 i bondeoprøret. Gift med Else Svendsdatter Udsøn, der 1450 som enke skødede gods til hr. Otte Nielsen (Rosenkrantz), da hun var i Asmild Kloster. Levede længe som enke på Aunsbjerg, men gav sig siden i Mariager Kloster. Hun døde 1482 og blev begravet i Viborg hos sin første ægtefælle Eskild Ibsen Basse til Tjele.

Laurids Mogensen Løvenbalk, til Tjele, som han arvede efter sin halvbroder Christian Eskildsen. L.M. nævnes 1462. Havde 1473 og 1486 Mors i forlening. L.M. lejede 1482 gods af Mariager Kloster. Nævnes 1485 blandt Bo Høg's stamfrænder. L.M. deltog 1487 i hyldningen i Lund. L.M. lejede 1488 gods for livstid af Herman Flemming. Levede 1. august 1500, da han nævnes som medudsteder af et vidne af Viborg landsting. Han døde 1500. Gift med 1) før 1472 Anne Joakimsdatter Flemming, som døde ca. 1488. Hun blev begravet sammen med sin ægtefælle L.M., der dog først døde 1500. Begravet i Mariager Kirke, hvor L.M. havde bygget et kapel. Anne Joakimsdatter Flemming skal dog efter andre angivelser være begravet i Viborg. Hun var gift tidligere, før 1458 med Anders Ebbesen Galt, som døde før 1466. L.M. var gift anden gang med 2) Karen Pedersdatter Bille, som levede 1511. Hun blev begravet i Viborg Domkirke. Karen Pedersdatter Bille var søster til hr. biskop Ove Bille i Aarhus. L.M.'s børn var vist alle af andet ægteskab. Af børn var bl.a. hr. Mogens Lauridssen (Løvenbalk) til Tjele, kendt fra sin udsending til Skotland, hvorfra han hjemførte Genete (Janet) Jacobedatter Graigengelt, "Den skotske Kvinde på Tjele" (H.F.Ewald). Genete var af Montrose's stamme en sidegren til "Clans Græmes" (Grahams). Kendt fra "The Montrose's” bl.a. James Graham, der 1644 udnævntes til "Marquis". Han var senere den engelske konges general i Skotland. Endvidere havde L.M. en datter Maren Lauridsdatter, der blev gift med Erik Pedersen Skram (Skram stammer fra Tyskland, Slesien) til Hastrup. Desuden har der eksisteret en søn af L.M., der hed Jens.

Jens Løvenbalk. I "Udkastning til en fuldstændig beskrivelse af Viborg Stift", der findes i Landsarkivet i Viborg, skriver pastor A. Lachmann ved omtale af Tjele, at Laurids Mogensen (Løvenbalk) ejede den i 1487 og hans datter Maren Lauridsdatter's mand Erik Skram ejede den 1508, men "Jens Løvenbalk var ejer af gården foruden Erik Skram", så det kan ikke betvivles, at J.L. har eksisteret, selvom man ikke kender ham af samtidige kilder. Det må sluttes af historien og forskellige ting, der peger i retning af, at Thøger Jensen (Løvenbalk) har været en søn af J.L. Man må alt i alt tage i betragtning, hvor lidet man på det tidspunkt fik nedskrevet, og som er bevaret til vore dage. J.L. var gift med Helene Pedersdatter Munk.

Thøger Jensen (Løvenbalk).+ 1538, var præst, skal efter et sagn, hvis pålidelighed nu ikke lader sig bevise eller med sikkerhed modbevise, have tilhørt den adelige slægt Løvenbalk. I sin ungdom blev han optagen i Johanniterordenens (Korsbrødrenes) Kloster i Viborg, og her var han, da Mag. Hans Tavsen ved året 1524 blev sendt til Viborg fra Antvorskov Kloster, fordi det antoges, at Prioren i det viborgske St. Hans Kloster ville være i stand til med det gode eller det onde, at bringe ham fra hans lutherske meninger. Broder T.J. var imidlertid en af de første, som Tavsen vendt for sine reformatoriske anskuelser, og han blev den store reformator en tro våbenfælle, så længe denne var i Viborg, ja efter Huitfeldts beretning skal han 1529 have fulgt ham til København. Senere stod han en anden af de viborgske reformatorer Mag. Jørgen Jensen SADOLIN, bi da denne omkring 1531 32 forlagde sin virksomhed til Odense. Thi at "Skolemesterer. Thøger", som kom med Sadolin til denne by, har været T.J. kan næppe betvivles. Her blev han underkastet forfølgelse og vendte da snart til Viborg igen, hvor der var trang for hans arbejde. Han synes at have fortsat den evangeliske præsteskole, som SADOLIN havde begyndt. I hvert tilfælde nævnes han som den første evangeliske læsemester ved Domkirken. Tillige blev han sognepræst ved den tidligere Sortebrødre Kirke i Viborg. Han døde allerede 19. april 1538, medens han endnu var i sine kraftigste år. Hans hustru Anne Pedersdatter blev senere gift med hans efterfølger Mag. Morten Hvas. T.J. og Anne Pedersdatter's søn var Peder Thøgersen.

Peder Thøgersen (Løvenbalk) er født ca. 1532 i Viborg døde 3. Januar 1595 og blev begravet i Viborg Domkirke. P.T. studerede efter sin skolegang i Viborg i København og i udlandet. Han blev kapellan i Viborg og derpå 1558 sognepræst ved Domkirken. Samtidig fik han et Kanonikat ssts. 1565 blev han magister i København og valgtes 1571 med stor tilslutning til biskop i Viborg. Førend han blev bispeviet, blev han efter kgl. befaling underkastet en prøve af Universitetets professorer, som biskop synes P.T. at have virket med dygtighed og nidkærhed. Af betydning for hans styre var det, at han stod vel anskrevet ved "Hove" og særlig havde en god støtte i sin gamle skolekammerat, Kansler Niels Kaas. Vistnok ad denne vej lykkedes det ham således 1574 at udvirke, at der blev henlagt ikke mindre end 38 sognes kongetiende til Viborg Katedralskole til underhold for 30 disciple. Hermed stiftedes der i Viborg en institution, der i lighed med kommunitetet i København ikke blot gav sig udtryk i et dagligt bordfællesskab mellem disciple og lærere, men som også var af stor betydning for disciplenes uddannelse og hele åndelige udvikling. Viborg skole oplevede da også i de følgende år en blomstringsperiode, hvortil bl.a. bidrog, at P.T. stod i nært samarbejde med den dygtige rektor Jacob Holm, hans svigersøn. P.T. vides ikke at være optrådt som forfatter. Han efterlod sig en talrig og vidtforgrenet efterslægt. Hans hustru Margrethe Jensdatter, (døde 23. december 1603), var samlingspunktet for den tradition, der i Viborg nedfældede sig om reformationstidens tildragelser. P.T.'s hustru giftede sig anden gang efter hans død med (1598) Landstingsherrer, Borgmester i Viborg Gunde Christensen Grøn (ca.1537 1617). Han havde været gift en gang med Mette Nielsdatter, datter af Kannik i Viborg Mag. Jens Hansen (død ca. 1558).

Else Pedersdatter (Thøgersen Løvenbalk) død 1591. blev 1577 gift med faderens dygtige elev Jacob Jensen Holm (1543-1609.), som var født i Viborg søn af Jens Holm, der var borger sammesteds. Han skal være blevet student fra Viborg Skole og rejst 1571 med Absalon Juel fra Mejlgaard til Wittenberg, hvor han forsatte sine studier i samliv med Melanchthons disciple. 1574 skal han have taget magistergraden, og samme år udgav han en græsk afhandling om "Dyden". Efter sin hjemkomst virkede han en længere årrække i Viborg, først, fra 1574, som rektor og senere, fra 1582, som sognepræst ved domkirken. Iblandt hans disciple i Viborg Skole nævnes den senere bekendte Biskop H.P. Resen. 1587 blev han biskop i Ålborg (Rudolfi Kirke) viet af sin svigerfader Peder Thøgersen (Løvenbalk) biskop i Viborg. 1604 var han med de øvrige jyske bisper hos Christian den IV i Haderslev, vistnok for at forhandle om en ny skoleordning, og 1606 deltog han i en forhandling om exorcismens afskaffelse, som han bestemt frarådede. Han døde 29. maj 1609. Han ægtede i andet ægteskab i 1595 Elsebeth datter af borgmester P. Hegelund i Ribe. Elsebeth blev efter J.J.E.'s død igen gift med hans efterfølger Biskop Christen Hansen Riber.

Else Jacobsdatter Holm blev gift med præsten Thomas Christensen Mumme + 1625.

Jacob Thomassen Mumme. Søn af ovennævnte var Præst, døde 1684 gift med Anna Hansdatter Ølgod.

Elisabeth Jacobsdatter Mumme blev gift med Henrik Jensen Stampe, Præst +1711.

Kathrine Henriksen Stampe 1681-1760 gift med Peder Christensen Holst, Købm.1671-1749.

Henrik Christian Holst, Købmand f. l708 gift med Olivia Mörck, født 1717.

Karen Glerup Holst + 1796 g.m. Marcus Pauli Marcussen, 1725-1812, Justitsråd.

Poul Marcussen. 1763-1835 Generalkrigskomm. g.m. Louise Elisabet Henriette Saaby 1777-1858

Ulrik Christian Marcussen, 1804-1880, Konsul gift med Agnes Macgregor Coleman Macgregor 1815-1883.

Louise Susette Emilie Marcussen 1838-1906 gift med Ole Jørgen Sadolin, 1826-1908, Præst.

Efter Vang Sadolin, Slægten Sadolin, 1976

Se Løvenbalks stamtræ.

Uddrag fra Slægten Sadolin, Vang Sadolin, 1976

Med Louise Suzette Emilie Marcussen slutter Løvenbalk'ernes bidrag til den Gamle gren og den Ældre gren. Og hendes børn sammen med Pastor Ole Jørgen Sadolin danner grundlaget for den Yngre gren.
Se også den Gamle gren, den Ældre gren og den Yngre gren.

I øvrigt kan alle efterkommere findes i slægtsrelationsdatabasen OneTree Genealogy.

Se desuden oversigterne for:

Marcussen'erne, MacGregor Clan'en, Løvenbalk'erne og Burgund'erne.

Eventuelle rettelser og tilføjelser modtages meget gerne af Nikolaj Sadolin.

Opdateret:
17.11.2012 3.9.2007

Valløby gamle Præstegaard, A/S © 2002-2007

Webeditor/Webmaster
Nikolaj Sadolin