|
Gemeinsame Notiz |
indrømmes, at det er disse na.vnte 2 ting, der giver dem værdi, thi som man skrev fra nationalmusæet: »Daterede
kalkmalerier fremkomme saa sjældent, at hvert enkelt nyt fund har værdi». Om biskop Lange af Aarhus ved man, at han forskjønnede og udvidede Aarhus domkirke, og at han tog sig af forskjonnelsen af hans stifts kirker. Naar hans vaahenskjold med ; roser findes i As kirke, som for Ex. ogsaa i Hedensted kirke, ligger det nær at antage, at hvælvingernes opførelse i det mindste er be- gyndt, mens han var biskop, og at man til r fr 5 har vieret færdig med ogsaa at dekorere de opførte hvæl-
vinger, da aarstallet findes paa en hvælvingkappe i den da rimeligvis sidste hvælving i kirkeskibet Bogstaverne, hvormed aarstallet er skrevet, er behandlet meget skødes- løst, saa der var maaske en niulighed for, at det blot var en haandværkerprøve, som skulde have været kalket over igjen, men da kalkmalerierne i det hele ikke cr af
videre kunstnerisk værdi , ligger det nærmere at antage, at det alt sammen er malet op for at bryde de store
flader, og at man ikire har taget saa' meget hensyn til, om det blev saa smukt udført. Vedkommende maler har ntaaske hart til d.e ringere af sit slags. der ikke har
mægtet a binde an med saa store arbeider, eller midlerne, der rnaatte armendes, - -r maas e været begrænsede. Om
149
andagt eller givende sig hen i bøn eller lovsang maa uvilkaariigt virke paa et menneskes »bedre jegs. Jeg har ogsaa paa fornemmelsen, at der er mange, der med mig er enige i, at kalkmalerierne forskjønne vor kirke.
Ville vi saa nærmere skildre malerierne, bliver det bedst at gaa frem fra en ende, og derfor begynde med koret og saa fortsætte med første, anden og tredie hvæl- ving i kirkeskibet, indtil den sluttes af med fjerde hvæl- ving, som er noget for sig selv, da den er kommen til
paa et senere tidspunkt, hvad baadc fremgaar af en gavl- mur, der er gennembrudt, og af, at hvælvingens ribber ikke gaar ud fra eller hvile paa piller, men derimod paa selve muren, og endelig af, at kalkmalerierne er en tarve- lig efterligning af dem i den øvrige kirke. -- Kirken ligger øst-vest, som kirker i almindelighed, hvorfor jeg i det følgende vil benytte mig af verdenshjørnerne i stedet
for højre og venstre.
Koret: Dette er meget sparsomt dekoreret, men hvad
der er, findes at være kønt og stilfuldt, nemlig i østre hva.lvingltappe biskop Jens Iversen Langes foran nævnte vaabenmærke, et liggende trekantet skjold med 3 roser og et lille bomærke. Ved siden heraf til nord ser vi er. stiliseret lilje. Den staar temmelig umotiveret, mente nationalmuseets sagkyndige udsending; men naar det i Traps Danmark hedder: "Efter Axel Kalv var flere fa- milier Indtagne i Palsgaard, blandt hvilke de vigtigste
var Galterne og Rosenkrandserne», var det saa helt urimeligt, at liljen ogsaa mulig kunde forestille et vaa- benskjold, naar man husker, at det var i disse nar, malerierne maa være malede, nemlig i slutningen af det
t 9de eller i begyndelsen af det rede aarhundrede. For- uden dette findes endnu kun en simpel figur hestaaende af nogle røde streger, hvor hvælvingens ribber skære hinanden.
alt kan man kun gi g rimeligt, at
malet for at mat'
p r.
.age men jeg synes det
es, ker af kalkmalerier er eller forskjonne, eller hvordan man nu har tænkt sig der den gang, -- Som kalkmale- rierne nu findes i Askirke, er jeg neget glad ved dem.
For mig forskjønner kirken, selv om jeg godt kan indse, de er uden synderlig værdi. De virker oplivende i det mindste pan mig, saa kirken i sin nuværende skik- kelse for mig bliver et sted, hvorom jeg maa sige »her er godt at være». Ja alene det at dvæle i rummet i stille |