Jörg J. Buchholz

Tilføj notat

HJEM

Pille- og grubbeværk
Ribe møllere stiller krav

Johan Hansen der har fået bevilling til at opføre en vejrmølle i Ribe, vågner op til dåd efter at Fanøboerne købte øen af kronen i 1741. Han mener at have en god del penge til gode, idet fanøboerne oprindelig havde skullet male deres korn på Kongens mølle i Ribe. Han får rentekammeret til at gå med til et forslag, hvor det foreslås at Nordby Mølle skal betale 8 Rdl. Årligt og at Sønderho mølle skal betale 4 Rdl. årligt, for tabt fortjeneste.

Johan Hansen er nu ikke tilfreds med dette og stiller yderligere krav om at fanøboerne i fremtiden skal have malet kornet hos ham i Ribe.

Rentekammeret afslår, og Johan Hansen forsøger sig igen, men nu er rentekammerets tålmodighed sluppet op, og de pålægger i meget alvorlige vendinger stiftamtmanden at få Johan Hansen til ikke at stille yderligere krav og Johan Hansen stikker piben ind.

Han efterfølger, Thomas Clausen, er ligeså grådig og ønsker en bevilling til opkøb af de to møller på Fanø og selv opføre en mølle som Fanøs beboere skulle være tvungne til at benytte.

Rentekammeret anmoder stiftamtmanden om at finde alle relevante oplysninger, så sagen kan lukkes.

Stiftamtmand Gabel undersøger sagen ganske grundigt og svarer rentekammeret, at der ikke er det mindste hold i Thomas Clausens krav.

Der høres derefter ikke mere til sagen og Fanøs møllere har kunnet fortsætte med deres forretning uden indblanding fra Ribe mølleres side.

Mølleriet må efterhånden være et rentabelt foretagende, idet pastor Friis i 1757 sælger en fjerdepart i møllen for 700 slettedaler (han havde i 1744 kun betalt 206 Rdl. for halvparten), og året efter sætter Chr. Sørensens enke i Strandby sin fjerdepart på auktion og opnår et bud på 467 Rdl. givet af Niels Pedersen i Gammelby, og i 1759 sælger Blom en ottende del for 233 Rdl. 3 Mk. til Niels Nielsen i Veldbæk og en ottende part til Niels Lauridsen i Veldbæk, ligeledes for 233 Rdl. 3 Mk., endvidere en fjerdedel til Morten H. Spangsberg i Strandby for 550 Rdl. - Niels Lauridsen i Veldbæk sælger i 1762 sin ottendepart til Malte Hansen for 233 Rdl. og har altså tabt 3 Mk. ved salget, men hans part har sikkert givet godt i udbytte i de forløbne 3 år.

Claus Jensen fik 20. januar 1761 skøde på en part i møllen. Han var gift med Mette Marie Rasch, datter af sognedegnen Jens Rasch, og skulle efter Høyerings død leje den.

Niels Nielsen i Veldbæk fik sin fjerdepart godt betalt; han solgte den på auktion 12, november 1766 for 508 Rdl. til Niels Christensen Spangsberg på Sønderris.

Morten Spangsberg er ejer af sin part til sin død i 1772. da enken bliver gift med Hans Madsen Spangsberg går ejendomsretten over til ham.

I 1785 køber kromanden Niels Jacobsen af Nordby, skibsrederne Peder Thomsen og Thomas N. Foged i Sønderho samtlige parter i møllen med undtagelse af Claus Jensens part på 999 Rdl.

Pille- og grubbeværk

Møllen er gammel og dårligt vedligeholdt og de 4 interessenter opfører en ny og får i 1787 bevilling til at indlægge pille- og grubbeværk, men da der imellem tiden er kommet en ny mølle i Nordby ejet af kroejer S. P. Brinch, Sønderho, som har indlagt pille- og grubbeværk, vægrer de sig ved at indlægge disse værker og får det vist aldrig gjort. Møllen beholdt sit navn af rugmøllen, hvorimod Brinch's mølle benævnes Pillemøllen.

Anders Johansen der forpagtede Brinchs mølle i 1796 købte den senere og købte også i 1802 rugmøllen. Anders Johansens adoptivsøn Hans Peter Thyssen bliver ved faderens død i 1854 ejer af møllerne. I 1863 ejer han 2 møller og holder auktion på den mindste af dem til nedrivning. Den store blev nedbrudt et stykke tid efter.

Thyssen opførte derpå en mere moderne (hollandsk vejrmølle).

Rugmøllen og Pillemøllen 1863.

Mølleejer Hans Peter Thyssen var født i Skjærbæk 1822 og gift med Mathilde Rosine Pontoppidan. I Thyssens ægteskab var der 4 sønner og 1 datter:

1.   Anders Ditlev Thyssen, født 1849, realskolebestyrer i Lyngby, siden overlærer ved Nordby skole.

2.   Ditlev Blangsted Thyssen, født 1851, overtog møllen efter faderen, - han var et par år sognerådsformand.

3.   Niels M. Thyssen, født 1854, landmand.

4.   Emil Kristian Thyssen, født 1857, provst.

5.   datteren gift med skibsbyggermester S. Abrahamsen.

H. P. Thyssen D. B. Thyssen

Ditlev Thyssen havde i 73/74 gennemgået et 10-måneders kursus på Landbohøjskolen i Lyngby og ansøger den 23. marts 1876 justitsministeriet om at få tilladelse til at fungere som dyrlæge på Fanø. Sognerådet støtter hans ansøgning, og han får det bedste skudsmål af både sin lærer og forstanderen fra Landbohøjskolen.

Distriktsdyrlægen siger også ok for tilladelsen.

Og den 7. august 1876 får han tilladelsen gennem Fanø Birk.