| Gemeinsame Notiz |
Tilføj notat Misserfamilien Om Klakring Sogn Sognets udvikling: I 1700-tallet var Klakring sogn selvsagt meget anderledes end i dag. Mindre end 400 personer beboede antagelig sognet, hvor kun et lille antal huse er bevaret til i dag. Indtryk af 1700-tallets Klakring kan bl.a. fås gennem datidens opmålte landkort, ligesom arkivalier fra de nærliggende godser (Palsgaard og Barritskov) kan give værdifulde bidrag til lokalhistorien. En samlet fortegnelse over folk på egnen haves først fra folketællingen i 1787, men størstedelen af befolkningen kan dog findes i kirkebøgernes optegnelser over døbte, trolovede, viede, begravede og ikke mindst de mange opregninger af vidner ved de kirkelige handlinger. Fra gammel tid har sognet haft en kirke liggende midtvejs imellem sognets største by Klakring og den lidt mindre samling af gårde benævnt Vesterby. Ved revet Bjørnsknude lå en samling fiskerhuse ved stranden kaldet Strandhusene. Nord for revet lå Helbjerg Vandmølle, som en af de større arbejdspladser i sognet. Ved folketællingen i 1787 fandtes 34 fæstegårde i sognet, 4 i Vesterby og 30 i Klakring. Statistikken herunder viser hvor mange, der boede på disse gårde. Foruden gårde fandtes 36 huse med eller uden små jordlodder - heraf 7 i Vesterby, 22 i Klakring og 7 i Klakring. Helt ude på Bjørnsknude lå Knudegården et boel, dvs. en mellemting mellem en gård og et hus. I skoven nord for byen lå skovfogedens hus. I alt 38 mindre beboelser. Med vandmøllen og kirken bliver det til 74 enheder i 1787 - langt de fleste ejet af de to herregårde i nabosognene Palsgaard i As(sens) sogn og Barritschou i Barrit sogn. Næsten alle gård- og husmænd har således forment-lig været fæstere under disse to herregårde. Klakring var for lille til at have egen præstegård - præsten boede i As(sens) og kom her kun lejlighedsvis. Faktisk boede både præst, degn og skoleholder i As(sens), hvad der måske kan have svækket lokalkendskabet hos disse skrivekyndige folk. Kortet fra 1888 giver et godt indtryk af forholdene i 1787; men der er alligevel sket noget. Udskiftningen omkring år 1800 har betydet, at en række gårde og huse er rykket ud på overdrevet og der er opstået nye bebyggelser benævnt: Vesterager og Øksenhave. Tilgengæld er Vesterby blevet reduceret til blot en enkelt større gård Vesterbygård. Engang i løbet af 1800-tallet opførtes Juelsminde Færgegård i tilknytning til et udskibningssted nord for Bjørnsknude. Sidst i 1800-tallet blev jernbanen ført gennem sognet fra Vejle til Juelsminde Havn, hvilket medførte en hastig udvikling af et bysamfund omkring havnen og allerede i 1913 oprettedes et selvstændigt Juelsminde sogn med egen kirke. Den resterende del af sognet henhørte fortsat til den gamle Klakring kirke. Bjerre Herreds administrative tilhørsforhold i middelalderen Løver Syssel Bjerre & Hatting herreder Landbrug: I Klakring og det øvrige af Bjerre og Hatting herreder benyttedes 2-vangsbrug med skift mellem byg og brak og ikke som i resten af østjylland, hvor der benyttedes 3-vangsbrug med rug-byg-brak. Klakring sogn oplevede ikke kobbelbrug, men var tidligt ude med udskiftningen af gårdene som startede allerede 1776-1780. Udskiftningen medførte delvis udflytning af især de mindre gårde/ huse til kvadratiske marker; mens flertallet af de større gårde kunne blive i landsbyen, hvorfra markerne stjernede ud. Små tofter opstod vest for byen. Fiskeri: Et væsentligt erhverv i sognet var ålefiskeriet, der blev drevet fra fiskerne i Strandhuse og senere fra Juelsminde Havn. Nedenævnte beretning fortalt af Niels Misser stammer fra hans far Jens Nielsen Misser (født 1856). Citat fra Bjerre Herreds Bogen, Glud Museums Forlag 1963 Dengang kunne det ske, særlig efter en tre-dages storm, at der blev meget store fangster af ål udfor Bjørnsknude. Fiskeriet foregik fra Ålegårde og det var ikke ualmindeligt, at få en 75 lispund på een nat i året 1875. Når der kom så mange ål plejede man at låne Knudegårdens lade. Denne blev belagt med tang på gulvet, og der kunne ålene godt gå, indtil man kunne få dem afsat. Ålene blev puttet i sække og pr. hest og vogn kørt til Horsens og solgt der. Ålene blev for det meste saltet eller røget, og de fleste blev så sendt til København, hvor prisen var høj. Jeg behøver vidst ikke at sige, at det gav godt med penge efter et sådant åleeventyr. Niels Misser Hovedgårdene: Livet i Klakring sogn har været stærkt påvirket af de to dominerende godser på egnen Barritskov og Palsgård. Det meste ejendom i sognet var i 1700-tallet ejet af en af de to, og næsten alle sognets indbyggere var fæstere af deres gårde eller huse. Barritskov gods Oberst Tønne Reedtz 1659-1669 Det ældste Barritskov menes at have ligget på et voldsted ude ved strandkanten. Senere opførtes i 1500-tallet 4 længer af munkesten i 2 stokværk med porttårn omgivet af voldgrave. Længerne sluttedes omkring en lille borggård, hvis grundplan kun var ca.10 x 12 m. En tørlægning af disse grave medførte råd af tømmer og bygningerne henlå ubeboede og forfaldne indtil 1914, hvor de blev nedrevne og erstattet af to moderne længer. Trap DK 1926. Til selve hovedgården hørte 1770: 60 Td. Hartkorn, hvoraf 11 Skov- og Mølle-sk. Desuden 375 Td. Hartkorn fæstegods (Trap DK 1906). Hvis Barritskov har stået tomt i mange år kunne det være en del af forklaringen på at arkivalier ikke er bevaret for eftertiden. I Barrit var i 1700-tallet en betydelig tilvirkning af træsko (Trap DK 1926). Livet i senmiddelalderen på de to godser og på egnen imellem er beskrevet af Carit Etlar i romanen "Strandrøveren". En lige så velskrevet; men knap så berømt roman som "Gøngehøvdingen" af samme forfatter. Palsgård gods Kansler Peter Reedtz 1665-1674 Til hovedgården hørte i 1700-tallet ca.100 Td. Hartkorn samt omkring 500 Td. Hartkorn fæstegods (Trap DK 1926). Fra skifteprotokollen kan man få det indtryk, at Palsgaard i 1740 – 1760 var mest udbredt i Klakring, hvorfra det senere har udbredt sig over andre nærliggende sogne. Serviceerhverv: Klakring sogn havde ganske vidst fra gammel tid sin egen kirke; men ikke sin egen præst. Sognepræsten virkede foruden i Klakring også i de omkringliggende sogne Barrit, Vrigsted, As(sens). Præstegården lå i Barrit. Kirkebogen omtaler også andre med servicefunktioner i lokalsamfundet. Her er en post, en skoleholder, en degn og en jordemoder. Præster i As(sens) & Klakring Hans Jensen 1536-1566 Søren Bertelsen Kimerslund 1536-1576 Stednavn på vandring: Som så mange andre danske stednavne, ser det ud til at også Klakring er kommet vidt omkring, således bærer en fregat under den amerikanske marine navnet ”US Klakring”, opkaldt efter en kontraadmiral fra 2.verdenskrig Thomas B. Klakring, som blev født i Annapolis, Maryland 1904 som søn af Leslie Klakring. Om der er tale om østjyske rødder er uklart; men meget sandsynligt, idet der så vidt vides ikke er andre lokaliteter i verden med dette navn. Litteratur: Topografiske oversigtsværker: Resens Danske Atlas på dansk VI, C. Århus Stift (hvortil Klakring hører) udgivet 1967 af H.Søgaard. Dette landsdækkende værk blev i hovedsagen afsluttet 1677, men er siden forkortet, omskrevet og redigeret, således at de til nutiden bevarede skrifter stammer fra 1750-erne. Kildefortegnelse til udgivne Atlas fra andre landsdele, se SKALK 1998, nr.6. Pontoppidans Danske Atlas udgivet 1763-81 og genoptrykt 1968-72. Trap: Danmark diverse udgaver. Udkom første gang ca.1850, citerede udgaver er fra 1906 og 1926. Wibergs Præstehistorie Litteratur: Værker specifikt vedrørende Klakrings egn: Adamsen, C. & Jensen, V. ca.1999: Danske Præsters indberetninger til Oldsagskommisionen af 1807 Bind 1: Vest- og Sydjylland). Sælges gennem Skalk. 248 kr. Due, N.V. 1964: En Due-række med hustruer. Bjerre Herredsbogen Glud Museums Forlag. 1963. Guide 1999: Middelalderen i Vejle Amt. Vejle Amt og Vejle Amts Historiske Samfund. 60 kr. Kompakt og velillustreret vejleder til middelalderen i amtet. Jensen, B.J. 1968: Et Bjerreherredsmål. Udtrykssystemet i dialekten i Barrit, Klakring og As Sogne. 322 s. (Udv. for Folkemåaals Publ., serie A, nr. 23). Sælges 2003 i Arnold Busck for DKK 200,- Slægtsbog. Rasmus Hansen(Samsing) født 1799, fæster i Nedergaard, Klakring sogn, og hustru, Juliane Frederikke Knudsdatter deres forfædre og efterkommere. 1973.(Dansk Slægstforskning 72672-7). Forfædre og efterkommere efter Rasmus Hansen (Samsing) (1799-1864), som var født i Nedergård, Klakring sogn, Vejle. Han blev gift 1840 i Klakring med Juliane Frederikke Knudsdatter (1807-1864). Hun var født i Klakring sogn, Vejle. De havde tre børn, som var alle født i Klakring. De anvendte efternavnet Rasmussen. Slægtsbog. Peder Mortensen, født 1775, gårdejer i Gammelgård, Klakring sogn, og hustru, Karen Hansdatter deres forfædre og efterkommere. 1973(Dansk Slægtsforskning 72672-6). Forfædre og eftekommere efter Peder Mortensen (1775-1853), som var født i Overby, As sogn, Vejle, og døde i Gammelgård, Klakring sogn, Vejle. Han blev gift (1) 1799 i Klakring med Kirstine Tønnesdatter (ca. 1774-1829). Han blev gift (2) 1830 i Klakring med Karen Hansdatter (1803-1885). Hun var født i Klakring, Vejle. Inkluderer efterkommere efter deres søn, Amarius Pedersen (1837-1916) og hans hustru Lene Marie Rasmusdatter (1846-1924). De blev gift 1864 i Klakring. Hun var født i Nedergård, Klakring sogn, Vejle. www.Misser.dk |
|---|
| Vornamen | Nachname | Sosa | Geburt | Ort | Tod | Alter | Ort | Letzte Änderung | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
|
|||||||||||||||
| Vornamen | Nachname | Alter | Vornamen | Nachname | Alter | Heirat | Ort | Letzte Änderung | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
|
|||||||||||||
| Multimedia | Titel | Personen | Familien | Quellen | Letzte Änderung |
|---|
| Titel | Abkürzung | Verfasser | Veröffentlichung | Personen | Familien | Medienobjekte | Gemeinsame Notizen | Letzte Änderung |
|---|
| Name des Archives | Quellen | Letzte Änderung |
|---|
| Übermittlername | Personen | Familien | Letzte Änderung |
|---|