Shared note |
Sander Lejel Til Kongen sendte han en Gave af Vin, og Christian III. viste ham senere sin Naade og Venskab ved at blive Gudfader til en af hans Sønner og opholdt sig lejlighedsvis i hans Hus under Besøg i Helsingör (RA. 0re- sundstoldregnskaberne, 1546). — Helt naturligt faldt Valget derfor paa S. L., da man 1548 skulde have en ny Tolder (hans Forgenger afskedigedes tiltalt for Embedsforsommelse). I S. L.s Embedstid udstraktes Reorganisationen af Finansadministrationen ogsaa til 0resundstolden. S. L., den fremragende dygtige Köbmand, anlagde Regnskabsforingen paa en saa hensigtsmaessig Maade, at denne — fraset Ændringer nødvendiggjort af nypaalagte Satser — kunde bibeholdes i de følgende 80 Aar. S. L. medvirkede endvidere ved Udformningen af den nypaalagte »100 Pendingetold«, og han var i hvert fald 1554 tilkaldt som sagkyndig ved Forhandlingerne med Hanseaterne. S. L., der jo tillige var Borgmester og fortsatte med at drive Købmandshandel, fik först een, senere to Toldskrivere til sin Hjælp. Ved en ny Instruks af 1557 gjordes de to Toldskrivere medansvarlige for den oppebaarne Told, som herefter skulde nedlægges i en særlig dertil anskaffet Jernkiste, efter udenlandsk Forbillede forsynet med tre Laase, hvortil de tre Told- embedsmænd fik hver en Nøgle, saaledes at den kun kunde aabnes af dem i Faellesskab. — S. L. var en nidkær Embedsmand, der gjorde sit for at hindre, at Skibe forlob Tolden. Paa den anden Side havde han, der selv var Kobmand, et aabent Blik for, hvilke Regeringsindgreb der maatte virke særlig generende. Saaledes opgaves paa hans Henstilling 1555 Tvangskøb af Skyts fra förbipasserende Skibe. Udenrigsk Nyhedstjeneste og Køb af Varer fra de Sundet passerende Skibe samt Bestilling deraf i Vest- og Østeuropa hörte fra gammel Tid til Tolderembedet og blev i S. L.s Embedstid stærkt udvidet. S. L. var allerede i Forvejen Leverandor til Kongen og Staten, og Kongen drog nu den yderste Nytte af hans udmaerkede udenlandske Förbindelser til Indkob af alle mulige Varer, Indkaldelse af fremmede Haandvaerkere, Anvisning af Penge i Udlandet etc. Foruden sin Gaard i Stengade 72-74 i Helsingör ejede S. L. ogsaa en Gaard i København. Da Staten 1539 tog hans Teglovn i Brug, fik han i Stedet for overladt fire Gaarde (Horserod). Videre forlenedes han 1550 for »tro Tjeneste« med otte Gaarde. 1547 erhvervede han med Kongens og Rigsraadets Samtykke Borsholm, som han da havde i Pant af Esrom Kloster, til fri Ejendom (umiddelbart efter hans Dod solgtes det af hans Arvinger til Staten for 3300 Dl.). En af S. L.s Sønner, Frederik L. (d. 13. Marts 1601), blev ligesom Faderen 0resundstolder (1583) og tillige Borgmester (1591). Litteraturhenvisninger Jacobsen, P.V.: Bidrag til Danmarks Personal- og Tids-Historie i det 16de Aarhundrede.Om Sander Leiel og Henrik Mogensen, Toldere ved Øresunds Told og borgmestre i Helsingør (Historisk Tidsskrift, 1844, V. S. 446-480). de Fine Bunkeflod, T.: Sander Leyel, Tolder i Helsingør : 22. Marts 1548 - 4. Marts 1560 (Maanedsskrift for Toldvæsen, 1911, V, S. 103-110 |
---|
Given names | Surname | Sosa | Birth | Place | Death | Age | Place | Last change | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Given names | Surname | Age | Given names | Surname | Age | Marriage | Place | Last change | |||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Media | Title | Individuals | Families | Sources | Last change |
---|
Title | Abbreviation | Author | Publication | Individuals | Families | Media objects | Shared notes | Last change |
---|
Repository name | Sources | Last change |
---|
Submitter name | Individuals | Families | Last change |
---|