Jörg J. Buchholz

Tilføj notat

TØGER JENSEN LØVENBALK
Bjarne Nørgaard-Pedersen
Tilbage til Bjarnes anelinje
Til registret
Tøger Jensen er kendt fra reformationshistorien og optræder som biperson i H F Ewalds populærhistori- ske roman: “Den skotske kvinde på Tjele”. Han var indtil reformationen korsbrodermunk og derefter sognepræst til Sortebrødre kirke i Viborg og døde 1540. Først fra omkring 150 år senere og tiden der efter er der bevaret kilder, trykte såvel som utrykte, hvori Tøger Jensens adelige herkomst nævnes, og det er kun dem, som er grundlaget for dette indlæg. For en udtømmende omtale af Tøger Jensen Løvenbalks levned med udførlige kilde og litteraturhenvisninger kan anbefales P. Filtenborgs bog: “Sognedegn Sejer Olesen Leths slægtsbog,” 1) hvori forfatteren konkluderer, at man med en til vished grænsende sandsynlighed kan regne med, at broder Tøger som johannitter eller korsbrodermunk har været af adel. Tøger Jensen Løvenbalks oldebarn Peder Villadsen, der var biskop i Viborg, holdt 1672 ved indsættelsen af magister Peder Reenberg som konrektor i Viborg en tale, hvori han gav en oversigt over Viborg skoles historie fra reformationen indtil 1660 og blandt dens rektorer nævner han sin oldefar og morfar med navnene Theogarum Løwenbalch og mag. Petrus Theodgari Løwenbalchii filius.2)
Endvidere beretter Peder Hansen Resen i sit Atlas Danicus, at Peder Villadsen blandt andet har fortalt ham, at Tøger Løvenbalk var den første præst til Sortebrødre kirke efter reformationen, og at han blev begravet på Gråbrødre kirkegård i hans forfædres (parentes) Jens Nielsen Løvenbalk og hans hustru Helvig Munks grav.
Erik Pontoppidan skriver i sin “Annales Ecclesiæ Danicæ I-III” (1741-1747), at Tøger Jensens far var Jens Løvenbalk arveherre til Tjele, og at han døde 1540 som præst ved Sortebrødre kirke i Viborg.
Præsten Niels Lachmann var heller ikke i tvivl om Tøger Jensens afstamning, idet han i sit værk “Udkastning til en fuldstændig Beskrivelse af Viborg Stift” i afsnittet om præsterne i Sortebrødre eller Søndre sogns kirke oplyser, at den første præst efter reformationen var “Hr Thøger Jensen Theocarius Jani, Hans fader war Jens Løvenbalch til Thiele, Een Adelsmand. Førend han blew kaldet hertil var han een Kaarsbroder Munk, Som af Johan Thausano blew bragt til den Evangelische Sandheds Erkiendelse, og stod Ham der for troligen bi til Reformationens Forfremmelse fornemmeligen her i Wiborg og blew saa siden den første Evangelische Præst her til. Giftede sig med een Nonne og aulede med hende een Søn som siden blew Biskop ower dette Stift, som wed Domkirken er anført. Han selw døde 1540.”
Ligeledes oplyser han om præsterne i domkirken, at den anden præst efter reformationen var “mag. Peder Tøgersen eller Petrus Theocari. Han war af den Adelige Løwenbalchische Familie, Hans Fader war Tøger Løvenbalch den første Evangelische Præst til Sorte Brødre Kirke i Wiborg war og her i Byen fød 1532, blev 1558 kaldet til denne kirke, herfra blew han 1570 kaldet til Biskop ower disse stift i Biskop Niels Juels stæd og forhvervede sig stor Yndest hos Fridericum II der for hans Forbøns skyld forbedrede Wiborg Skoles Indkomster med 400 td: Korn og eet Convictorium for fattige Disciple, hwilket endnu kaldes Kongens Bord. Døde 13 Januar 1594 og blew begravet i Domkirken under dette epitaphio: Cineribus mag. Petri Theocari Episcopatu Vibergensi ann. XX perfuncti Anno MDXCIV ætat LXIII abdormientis posuere hæredes." 3)
Om Tjelegård oplyser han “at gården længe har været til, idet han i Danske Magazin VI tome pag 108 har seet at Las Mogensen har ejet den 1482-1491. dernæst tilføjer han at Erich Skram til Hastrup døde den 30. April 1568. Han fik Gaarden med sin Frue Maren Lauritzdatter, hun Datter af Las eller Lauritz Mogensen Løwenbalch. Jens Løwenbalch war Eyer af Gaarden for ved Erich Skram. Jørgen Skram Rigens Raad en Søn af Erich Skram, som døde d. 18 Februar 1592.”
Viborg bispearkivs stiftsbog 1690 indeholder herredsvis indsendte indberetninger affattet af de enkelte sognes præster, med oplysninger om sognenes pastorer efter reformationen, indtægter, tiende, præstegården og degneboligen med deres tilliggender, legater, udgifter, pension til skole med videre samt kaldsbreve. Præsternes navne er oftest baseret på hvad efter gamle folks tale kunne mindes, dog er man i Nørlyng herred ikke i tvivl, men overalt er det yderst sjældent at andet end lige navnene indberettes. I indberetningen fra Viborg domkirke bliver Peder Tøgersen og hans søn Peder Pedersen nævnt med tilnavn Løvenbalk. Som en undtagelse herfra er Sortebrødre kirkes indberetning om Tøger Løvenbalk anderledes meddelsom, idet den lyder: “Pastores a tempore reformationes 1. Thøger Løvenbalk, fød af Adel, som først var en Munk af Graabrødrekloster i Viborg, rejste derfra til København med Mag. Hans Tausen og prædikede der den evangeliske Religion, indtil han blev kaldet til dette sted.”
Hvorfra den daværende præst ved Sortebrødre kirke har sine oplysninger om Tøger Løvenbalk vides ikke, men da indholdet af hans indberetning mest af alt ligner referat af en epitafietekst hvilket også gælder Lachmanns omtale, så er det nærliggende at antage, at de begge havde den samme kilde som grundlag for deres oplysninger, nemlig et epitafium eller en lignende inskription i Sortebrødre kirke, som Lachmann kan have kendt, idet han i omtalen af Sortebrødre kirke skriver, at i 1726 blev alle ornamenter, epitafier og inskriptioner deri af ilden fortæret. At Lachman sandsynligvis skulle have kendt sagen fra stiftsbogen, som anføres i nedennævnte indlæg i PT 1976 er der intet belæg for, der er naturligvis ingen andre end stiftets embedsmænd, der har haft adgang til denne protokol, og Lachmann har formodentlig end ikke kendt dens eksistens, og i øvrigt opgiver han sine skriftlige kilder.
Derimod fremsatte adjunkt Heise i 1870 tvivl, om Tøger Jensen og hans søn var af Løvenbalkernes slægt blandt andet grundet på, at de ikke brugte slægtsnavnet eller slægtens våben, hvilket magister Christen Eriksen (1646-1711) i sit manuskript til “Samlinger til en beskrivelse over Viborg” også har fundet ejendommeligt, og at Peder Villadsen, Peder Tøgersens dattersøn, havde kaldt Tøger Jensen gråmunk og ikke korsbroder, og at han var søn af Jens Nielsen Løvenbalk (død 1440), idet han overser at parentes betyder både forældre og forfædre osv.4) Det forekom dog ikke kirkehistoriker Holger Fr. Rørdam (1830-1913) så underligt, at han som munk har afsagt adelsnavnet, og som evangelisk præst havde han heller ingen brug derfor, for så vidt han havde bemærket, så gik de adelsmænd, som efter reformationen blev præster, samtidig ud af den adelige stand, idet de indtrådte i den gejstlige.5)
At Peder Villadsen har kaldt Tøger Jensen gråmunk skyldes vel at han er begravet på Gråbrødre kirkegård. I indberetningen fra Sortebrødre kirkes præst til stiftsbogen benævnes han som en munk af Gråbrødre kloster.
Yderligere indvendinger imod hans adelskab blev bragt i Personalhistorisk Tidsskrift 1976 i et indlæg, hvori forfatteren søger at bevise at Tøger Jensen ikke kunne være en Løvenbalk, ved blandt andet at foreslå at biskop Peder Villadsens søn Niels Slange, som er kendt for et noget frit forhold til den historiske sandhed, kan have været mellemled mellem faderen og Peder Hansen Resen, så man derfor kunne tvivle på Resens oplysninger om Tøger Løvenbalk, som “Lachmann stiftsbogen 1690 og mange andre skrifter hovedsageligt har bygget på,” og det skønt Peder Resen i sit Atlas Danicus selv udtrykkeligt beretter, at det var Peder Villadsen, som havde fortalt ham om Tøger Løvenbalk.
Angående mageskiftebrevet 1529, hvor Mogens, Jørgen og Maren Løvenbalk mageskiftede med Viborg kapitel noget deres strøgods imod andet bøndergods nærmere Tjele, da har forfatteren ment, at alle søskende skulle være nævnt deri, for at kapitlet kunne være sikker på, at de ikke senere skulle omstøde mageskiftet, Derfor mener han ikke, at der kunne være flere søskende end Mogens, Jørgen og Maren, samt at mageskiftet skulle være sket før udlodning af deres arv efter deres far.
Nu kan man imidlertid ikke skalte og valte med jord, som man ikke har lovlig adkomst på, og det får arvinger først, når kreditorerne på skiftet har fået deres betaling, som kunne være udlæg i jordegodset. Derefter bliver arven fordelt på lodsedler, en for hver arving, og der bliver kastet lod derom, og enhver arving får sin lodseddel, hvilket er den lovlige adkomst på det jordegods, vedkommende er tilfaldet i arv, og derefter kunne arvinger mageskifte deres tilfaldne jord. Desuden nævnes i et mageskiftebrev kun dem, der mageskifter deres jord sig imellem. Til sikring mod at eventuelle medarvinger skulle omstøde afhændelse af arvejord, da skulle det ifølge Jyske Lovs 1.bogs 34.kapitel ske ved at lovbyde jorden i tre ting, så medarvinger kunne vide derimod at svare.
Derfor kan dette mageskiftebrev ikke bruges som bevis for, at de deri nævnte tre søskende ikke kunne have en bror ved navn Jens. At de tre søskende sammen har mageskiftet omtalte strøgods skyldes formodentlig, at brødrene har taget deres søster med sig i fællig i gården, for så vidt hun efter hendes arvelod deri var berettiget.
Vi har altså en række kilder, der omtaler Tøger Jensen Løvenbalks adelige herkomst, hvilke kilder først og fremmest består af kendte historisk interesserede mænd, som levede nærmere på begivenhederne og derfor burde kunne ansees for gode kilder.
Biskop Peder Villadsen (1610-1673) var en anseet grundlærd mand med litterære og historiske interesser. I gravskriften over ham betegnes han som en mand af gammeldags redelighed og oprigtighed.7)
Peder Hansen Resen (1625-1688) var retslærd, historiker og professor i jura ved Københavns universitet. Han deltog i forarbejdet til Danske Lov og udgav blandt andet den meget kendte danmarksbeskrivelse Atlas Danicus.
Niels Lachmann (1691-1763), der var præst i vester Tørslev og Svendstrup sogne, var historisk interesseret, hvilket ses af hans håndskrevne værk i 7 svære kvartbind “udkastning til en fuldstændig beskrivelse over gamle og nye mærkelige ting i købstæderne og på landet samt recension på samtlige præster siden reformationen, så vidt vides”.
Erik Pontoppidan (1698-1754) var biskop og prokansler samt teologisk, historisk og sproglig forfatter med en meget stor produktion af bøger og afhandlinger.
Endvidere indberetninger til stiftsbogen af præsterne ved domkirken og Sortebrødre kirke, som begge navngiver Tøger Jensen og hans søn Peder Tøgersen og sønnesøn Peder Pedersen med tilnavn Løvenbalk. Og såsom ingen kvalificerede indvendinger er fremkommet, som beviser eller blot sandsynliggør, at det ikke forholder sig således, så må man på grundlag af ovennævnte kilder regne med at Tøger Jensen var af adelsslægten Løvenbalk.
Tryket i SLÆGTEN nr. 35 juli 2006.

NOTER OG HENVISNINGER

1. P. Filtenborgs bog: Sognedegn Sejer Olesen Leths slægtsbog, udgivet København 1938.
2. Kirkehistoriske samlinger III-4 side 503 og 506.
3. Pontoppidans Annaler tome 3 pag 175.
4. Kirkehistoriske samlinger 1869-1871 side 882).
5. Kirkehistoriske samlinger III-4 side 518.
6. A. Heise "Diplomatorium Viborgense" side 169.
7. Kirkehist.samlinger III-4 side 501.
   Til registret