|
Gemeinsame Notiz |
Møller i Nordby - del 1
Udskriv Email Mølle i Nordby 1638
Da møllen i Ribe led stor skade og ikke længere var brugbar efter stormfloden den 10. og 11. oktober 1634, benyttede indbyggerne i Nordby lejligheden til at få deres egen mølle opført, ganske vist ulovligt, men som tiden gik blev den stiltiende accepteret.
Sønderho havde også sin ulovlige mølle, indtil pastor Engelstoft i 1701 fik bevilling til at opføre en mølle, især fordi Kongens Mølle i Ribe endnu engang lå brak efter stormfloden den 18. januar 1696.
Hans Hansen erhvervede møllen fra 1638, og er den først kendte møller på Fanø.
Han afstår møllen til sin søn, der også hedder Hans Hansen.
Møller Hans Hansen den
ældre blev stamfader bl.a. til to store og anerkendte slægter i Sønderho, nemlig slægterne Sonnichsen og Knudsen, idet en datter Ellen blev gift 3. marts 1679 med gårdejer og kirkeværge Jens Nielsen (Sonnichsen) i Sønderho og en søn Knud, der blev bestyrer af møllen i Sønderho, var oldefar til skibsfører Peder Jensen Knudsen, der døde 29. juli 1830, hvis børn var skibsfører Hans Peder Jensen (oldefar til N. M. Kromann), død 14. november 1852, 77 år, skibsfører Jens Peder Knudsen, død 11. august 1876, 101 år, svigersønner skibsfører Hans H. Lydom, død 4. maj 1854, 77 år, og skibsfører Niels H. Mandø, død 20. maj 1868, 78 år.
Hans Hansen den ældre var møllersvend fra Nordstrand eller en af øerne deromkring. Han reddede under den store stormflod 10. og 11. oktober 1634, da Nordstrand
gik under, en ung pige fra druknedøden ved navn Muncke, med hvem han senere blev gift. De flyttede derefter til Fanø og overtog den derværende nylig opsatte mølle.
Hans Hansen den yngre havde møllen i nogle år, men efter storm og uvejr, var møllen svært beskadiget og Hans Hansen havde ikke råd til de nødvendige reparationer og afhændede møllen til birkefoged Hans Rasmussen Dunch (tinglæst 22. januar 1685).
Da den nye mølle er opført i marts 1687, pantsætter han møllen med tilhørende 16 fag hus til amtsforvalter Jens Christensen i Ribe. Jens Nielsen Baggesen, mølleejer
Jens Nielsen Baggesen, svoger til Dunch, ejede møllen i flere omgange, først i 1699, hvor han udover møllen også forpligter sig til at betale restgælden på 200 Rdl.
Møllen er meget forsømt og blæser omkuld. Baggesen opførte en ny mølle, men med for mange jern i ilden, kørte han fast med mølleriet; i 1703 er han så langt bagud med betaling af renter og afdrag, at amtsforvalteren får pant i møllen.
2. gang, hvor Baggesen igen ejede møllen var i januar 1703, hvor han udsteder skøde på den
til svogeren Jens Christian Pedersen Riis af Sønderho, som udover at betale 400 Rdl. for møllen også påtog sig efter Baggesens død, at yde forskellige vederlag til enken og hendes umyndige søn samt betale 100 slettedaler til Baggesens adoptivsøn Niels Jensen Baggesen. Baggesen døde omkring 1723.
Kort efter Jens Riis's køb af møllen blæser den atter omkuld og en ny måtte opføres. Forinden havde han solgt halvparten deri for 500 Rdl. til Morten Ibsen Blom, der afstår denne halvdel til Jacob Blom, kapellan hos præst Jens Brasen.
Niels J. Baggesen var utilfreds med Riis's køb af møllen, mente bl. a. at han havde erhvervet den alt for billigt. Riis ønskede ikke at ændre de økonomiske vilkår for aftalen og Niels J. Baggesen bringer sagen for retten. Handelen blev ikke omstødt, birkedommeren gav Jens Riis medhold i, at handelen skulle stå ved magt i henhold til skødets ordlyd. Tilsagn fra byens beboere om at benytte møllen Jens Riis og Jacob Blom havde i mellemtiden fået den nedblæste mølle opført på nyt og havde fået tilsagn fra 120 indbyggere på følgende forskrift: "Saa Som Hr. Jacob Blom Her udi Nordby Sogn, og Hr. Jens Christian Pedersen udi Synderhoe Sogn Her paa Fanøe hafver I Sinde Efter det af dem goede og stoere Eege Tømmers Kiøb Fuldkommeligen at lade opbygge og reparere den dennem tilhørende I fæste havende og Her udi Nordbye Sogn staaende Brøstfaeldige Veyer Mølle, Saa i Henseende at Veyer Møllen Her udi Nordbye Hafver over 80 Aar Væred til Vor stoere Nytte og Gafn, forpligter Vi os og Vore Efterkommere Her efter Som tilforn, at Vatre samme Veyer Mølles Rette Mølleglæster, Og ingen anden Mølle til Vor Korns Maaling at Søge, Ald den Stund vi paa Samme Veyer Mølle Voris Korn kand faae forsvarlig Maalet. Og os der Ved Ingen urætt Vederfahreds; Dette til Bekræftelse under Vor Egne Hænder og Nafn og Nafne Merche! Og bedes underdanigst og ydmygt, at Voris Høybeundrede Hr. Stifts, befalingsmand Høyaedle og Velbaarne Herre Hr. Henrich Ernst von Calnein og Hr. Amtsforvalter Velædle Seignr Rasmus Buntsen det Med os til ratification og Stadfaestelse Høy. og Gunstigst Ville underskrifve. Nordbye paa Fanøe, den 25. Oktober 1717." Underskrevet af ialt 120 navne, deraf 38 med et bomærke; de øvrige har selv kunnet skrive deres navne, selv om det er med meget uøvet skrift og vanskeligt at læse. Dokumentet bliver først tinglæst 4 år senere, 13. juni 1721. I 1722 giver Jacob Blom Christian Friederick i Sønderho pant i sin halvpart af møllen for 298 Rdl.
I 1716 bortforpagtes møllen i 4 år til Peder Terkelsen (stamfader til slægten Terkelsen i Nordby). Han havde bestyret møllen for Baggesen.
I 1739 bortforpagtes møllen fra 1. september til Hans Hansen Høyering for : "Redepenge 120 Sletdaler udi gode gangbare Kurantmynt at betale udi to Terminer ... og skal Ejerne nyde deres Korn frit malet uden Toldserlæggelse i min Hans Hansens Lejemaalstid og forpligter jeg mig til at male dem det saasnart de kommer dermed, dersom der er Bør at male ved, frem for andre uden Modsigelse". Pille- og grubbeværk Ribe møllere stiller krav Johan Hansen der har fået bevilling til at opføre en vejrmølle i Ribe, vågner op til dåd efter at Fanøboerne købte øen af kronen i 1741. Han mener at have en god del penge til gode, idet fanøboerne oprindelig havde skullet male deres korn på Kongens mølle i Ribe. Han får rentekammeret til at gå med til et forslag, hvor det foreslås at Nordby Mølle skal betale 8 Rdl. Årligt og at Sønderho mølle skal betale 4 Rdl. årligt, for tabt fortjeneste.
Johan Hansen er nu ikke tilfreds med dette og stiller yderligere krav om at fanøboerne i fremtiden skal have malet kornet hos ham i Ribe.
Rentekammeret afslår, og Johan Hansen forsøger sig igen, men nu er rentekammerets tålmodighed sluppet op, og de pålægger i meget alvorlige vendinger stiftamtmanden at få Johan Hansen til ikke at stille yderligere krav og Johan Hansen stikker piben ind.
Han efterfølger, Thomas Clausen, er ligeså grådig og ønsker en bevilling til opkøb af de to møller på Fanø og selv opføre en mølle som Fanøs beboere skulle være tvungne til at benytte.
Rentekammeret anmoder stiftamtmanden om at finde alle relevante oplysninger, så sagen kan lukkes.
Stiftamtmand Gabel undersøger sagen ganske grundigt og svarer rentekammeret, at der ikke er det mindste hold i Thomas Clausens krav.
Der høres derefter ikke mere til sagen og Fanøs møllere har kunnet fortsætte med deres forretning uden indblanding fra Ribe mølleres side. Mølleriet må efterhånden være et rentabelt foretagende, idet pastor Friis i 1757 sælger en fjerdepart i møllen for 700 slettedaler (han havde i 1744 kun betalt 206 Rdl. for halvparten), og året efter sætter Chr. Sørensens enke i Strandby sin fjerdepart på auktion og opnår et bud på 467 Rdl. givet af Niels Pedersen i Gammelby, og i 1759 sælger Blom en ottende del for 233 Rdl. 3 Mk. til Niels Nielsen i Veldbæk og en ottende part til Niels Lauridsen i Veldbæk, ligeledes for 233 Rdl. 3 Mk., endvidere en fjerdedel til Morten H. Spangsberg i Strandby for 550 Rdl. - Niels Lauridsen i Veldbæk sælger i 1762 sin ottendepart til Malte Hansen for 233 Rdl. og har altså tabt 3 Mk. ved salget, men hans part har sikkert givet godt i udbytte i de forløbne 3 år.
Claus Jensen fik 20. januar 1761 skøde på en part i møllen. Han var gift med Mette Marie Rasch, datter af sognedegnen Jens Rasch, og skulle efter Høyerings død leje den.
Niels Nielsen i Veldbæk fik sin fjerdepart godt betalt; han solgte den på auktion 12, november 1766 for 508 Rdl. til Niels Christensen Spangsberg på Sønderris.
Morten Spangsberg er ejer af sin part til sin død i 1772. da enken bliver gift med Hans Madsen Spangsberg går ejendomsretten over til ham.
I 1785 køber kromanden Niels Jacobsen af Nordby, skibsrederne Peder Thomsen og Thomas N. Foged i Sønderho samtlige parter i møllen med undtagelse af Claus Jensens part på 999 Rdl.
Pille- og grubbeværk Møllen er gammel og dårligt vedligeholdt og de 4 interessenter opfører en ny og får i 1787 bevilling til at indlægge pille- og grubbeværk, men da der imellem tiden er kommet en ny mølle i Nordby ejet af kroejer S. P. Brinch, Sønderho, som har indlagt pille- og grubbeværk, vægrer de sig ved at indlægge disse værker og får det vist aldrig gjort. Møllen beholdt sit navn af rugmøllen, hvorimod Brinch's mølle benævnes Pillemøllen.
Anders Johansen der forpagtede Brinchs mølle i 1796 købte den senere og købte også i 1802 rugmøllen. Anders Johansens adoptivsøn Hans Peter Thyssen bliver ved faderens død i 1854 ejer af møllerne. I 1863 ejer han 2 møller og holder auktion på den mindste af dem til nedrivning. Den store blev nedbrudt et stykke tid efter.
Thyssen opførte derpå en mere moderne (hollandsk vejrmølle). Anno 1872 den 11 September foretaget omvurdering af følgende Møller efter Circuleire af 6 Juli
1872.
Nordby Sogn Odden Mortensens Vindmølle
Møllen hollands Bygning Ottekantet 30 Alen høi 14½ Alen dyb 5 Etager med Snikstilling 12 Jernvinduer, 8 Trævinduer, tvende dobbelte Porte, 3 Døre. Den hviler paa 10 Alen høj Muur af brændte S teen 3 Steen Tykkelse muret i Kalk.
Alle paa Muuren til Møllen hvilende Etager ere beklædt med Steentagpap hatten med Steentagpap
taxeredes: - Møllen i sig selv med alle dens faste Lofter og Trapper efternævnte deele undtagen vurderet til 6860 Murenes Værdie ansættes til 1700 Rdl . hereimed i forsikkringen
- tvende 34 Alen Raaer med Seil og Tilbehør 300
- En Axel 3½ Alen lang 20 Tommer i firkant af Egetræ hals og hoved samt Pandeleie af støbt Jern 350
- Et Knaghjul af Eg og fyr 4¼ Alen i Diameter 250
- Et Krondrev 2 Alen i diameter 80
- En Opstaaende velle af Eg 9 Alen lang 14 Tommer firkant 150
- Et Heiseværk 40
- Et Stjernhjul af Eg og Fyr 4¾ Alen i Diameter 280
- En Rugqværn rhinske Steen 10 Qvarter 2 Tom i Diameter Overstenen 20 Tommer
tyk Understenen 10 Tom tyk med Tilbehør 350 - En ditto 9 Qvarter i Diameter Overstenen 18 Understenen 10 Tom tyk 300
- En fransk Qværn 9 Qvarter i Diameter Overstenen 11 Tom Understenen 9 Tom tyk 500
- Et Grubeværk engelste Sten 10 Qvarter i Diameter med Tilbehør 200
- Et ditto ditto 200
- En Vejr med Sold 30
- En Rugmelssigte 90
- En Bygmelssigte 70
- En hvedmelssigte 150
- Tre Løbetailier med Blokke 50
Tilsammen 10250
Møllen her hidtil under forsk. været forsikkret for 8550 som herved udgaaer. Møllen er opført i Aaret 1866 og paa Grund a f det endnu som godt vedligeholdt forsikres den for 102 50 Rdl. Møllen ligger 100 Alen fra nærmeste fremmede Nabobygning b65rugmoellen pillemoellen Rugmøllen og Pillemøllen 1863.
B1304 moeller Morten Jensen Møller Morten Jensen Mortensen
Skibsfører Morten Jensen Mortensen, f. 3. november 1819, d. 19. juni 1880,
opførte i 1858 en mølle der nedbrændte i 1865. I dens sted opførtes året efter en ny, der blev nedbrudt i 1923, og solgt til Ringe på Fyn. Sønnen Jens Mortensen, overtog Møllen i 1882. Møller H. P. Thyssen Hans Peter Thyssen var født i Skærbæk ved Tønder d. 16. oktober 1822; han var søn af boelsmand og hustru Maren Jørgensdatter. Da moderen døde den 4. maj 1824 kom Hans Peter Thyssen i huset hos møller i Nordby, Anders Johansen, der var født i Brede d. 13. maj 1773 og gift med hans moster Anne Marie Jørgensdatter.
Ved Anders Johansens død i 1854, arver Hans Peter Thyssen af den tidligere Brinchs mølle og rugmøllen. Den 28. april 1863 holder han auktion på den østre og mindste af møllerne til nedbrydning og bortflytning. Møllen blev solgt til en mand fra Horne, hvortil den blev flyttet. Den store blev nedbrudt en tid efter. Thyssen opførte da en mere moderne (hollandsk) vejrmølle.
Hans Thyssen giftede sig d. 28. maj 1845 med Mathilde Rosine Pontoppidan. I Thyssens ægteskab var der 4 sønner og 1 datter: Anders Ditlev Thyssen, født 1849, realskolebestyrer i Lyngby, siden overlærer ved Nordby skole.
Ditlev Blangsted Thyssen, født 1851, overtog møllen efter faderen, - han var et par år sognerådsformand.
Niels M. Thyssen, født 1854, landmand.
Emil Kristian Thyssen, født 1857, provst.
datteren Anne Marie, f. 1853, d. 1916,
14.11.1875 gift med skibsbyggermester S. Abrahamsen. Hans Peter Thyssen deltog med interesse og iver i sognets offentlige anliggender og hædredes med mange offentlige tillidshverv, var sogneforstanderskabsformand i 1856 – 58. Han døde d. 21. juni 1891.
Den i 1863 opførte mølle, nedbrændte 16. september 1886 ved højlys dag, formodentlig ramt af en ildkugle. B1333 gamle-moeller H P Thy B1332
H. P. Thyssen D. B. Thyssen Ditlev Thyssen havde i 73/74 gennemgået et 10-måneders kursus på Landbohøjskolen i Lyngby og ansøger den 23. marts 1876 justitsministeriet
om at få tilladelse til at fungere som dyrlæge på Fanø. Sognerådet støtter hans ansøgning, og han får det bedste skudsmål af både sin lærer og forstanderen fra Landbohøjskolen.
Distriktsdyrlægen siger også ok for tilladelsen.
Og den 7. august 1876 får han tilladelsen gennem Fanø Birk. Møller Ditlev Thyssen
B1332
Møller Thyssen er født i Nordby den. 23. marts 1851, d. 25 december 1929, 77 år gammel. Som ung aftjente han sin værnepligt til søs, men valgte ellers landjorden til sin virkeplads. I 1876 kom han ind på Landbohøjskolen for at studere til dyrlæge. Han opnåede da også at få kgl. bevilling til at praktisere som dyrlæge på Fanø. I 1878 overtog han gården og møllen efter faderen. I 1886 brændte møllen den 16. oktober, uden at det lykkedes at finde årsagen til branden. Det antoges at det var en nedfalden meteorsten der havde forårsaget branden. Møllen blev bygget op igen og stod på den store møllebanke smukt knejsende over byen, indtil den i 1917 for anden gang blev flammernes nytte; og denne gang rejste den sig ikke igen af asken. Den store møllebanke er også snart borte.
1888 var Thyssen med til anlæggelse af Albue Fuglekøje. Han var en af hovedmændene og gjorde en stor indsats. Køjerne har gennem årene haft hans største interesse, og har i både tale og skrift taget ordet for køjernes bevarelse, særlig i de senere år, hvor køjernes bekæmpere i høj grad har løftet hovederne og råbt op om fuglekøjernes nedlæggelse.
På det offentlige område var Thyssen også med. Han var således fra 1885 til 1925, altså i 40 år, forligsmægler, og gennem 2 perioder var han medlem af Nordby sogneråd - i 1920 – 21 formand -. Han varetog sine offentlige hverv med alvor og grundighed.
I ca. 25 år var han repræsentant for Skandinavian America Linjen og mange har hos ham fået billetten, når de ville ud at prøve lykken på den anden side af Atlanten.
Thyssen var gift to gange,. Han blev i 1886 gift med sin anden hustru, der er af den kendte slægt Helms. Han har i hende haft en god støtte under sit arbejde derhjemme på gården, ligesom hun også i åndelig henseende har været på højde med ham I 1926 afstod Thyssen på grund af svigtende helbred, ejendommen til sin søn af første ægteskab, Hans Thyssen. Ditlev Thyssen bevarede trods sin sygdom en brændende interesse for begivenheder både herhjemme og i udlandet. Møllen nedbrændte i 1917 Møllen der blev opført i 1863 nedbrændte 16. september 1886 af en ildkugle. Herefter opførtes en ny mølle der nedbrændte 18. marts 1917 og ikke blev genopført. B1626-23 Moellebanken postk
Her ses et par sidegader eller veje med Thyssens mølle i baggrunden, og det lille hus, hvor Jens Lassen Pedersen nu bor. Fanøkonen i forgrunden er Ingeborg Nielsen, Peder Duysens bedstemoder, som da boede i det lille hus, hvor hun dengang sad som enke. B1520-50 Vigensvej-med-Thys Et kig til modsat side ser således ud, og går vi lidt ned af vejen har vi det parti, som ses på billedet, med et hjørne af brugsen, hvor tidligere købmand Poul U. Hestbech havde forretning. B1630-194 Thyssens-moelle
Thyssens mølle B5250 Thyssens-moelle ca 1910 Thyssens mølle ca. 1910 B5252 Thyssens-moelle Thyssens mølle Thyssens mølle i 1917 Breve omkring brænden i Thyssens mølle B1450 thyssens-moelle "Vi kan jo sige at ilde var det og vel gik det..."
(Mathilde og Ditlev Thyssen skildrer i et brev til deres svigersøn Carl Thoresen i Gedved, hvordan de oplevede branden af deres mølle i Nordby i 1917). Kære Thoresen!
Tak for dit Brev og undskyld vi ikke har skrevet til Dig, men Dagene er gaaet dels med Forhør dels med Assurandørerne der har været for at vurdere Sagerne. Vi har ikke haft en rolig Dag lige siden den skrækkelige Brand. Det skete lørdag Aften Kl. 10 ½ at der kom et Menneske styrtende rev Døren og raabte det brænder paa Møllen. Ditlev styrtede jo strax derop og jeg fik et Nervechok saa jeg troede min sidste Time var kommen. Nu er det Gudskelov bedre men helt godt er det ikke. Jeg faar beroligende Midicin, som jeg synes hjælper meget.
Ilden opstod i Kornhuset og Karlen var den sidste der var der for at hente nogle havreneg ned til Dyrene (vi havde nemlig 30 Traver nytærsket Havre sittende deroppe) Ditlev var paa Møllen og gik ned 1/2 Time senere lukkede Dørene og mærkede ikke noget som helst. Som du ved opstod Ilden paa det øverste Loft i Møllehuset og blev opdaget Kl 10 ½ jeg kom ned af Møllen Kl. 7 1/2 og var ikke ude af Stuen inden der blev raabt Brand, men da var ilden jo allerede vældig udviklet det brændte ud af Husets Vinduer i nederste Løft (der hvor Træuldsmaskinen havde staaet, dette havde jeg nemlig før jul afhændet til en Mand i Hillerød), i Møllen var der paa dette Tidspunkt ingen ild saa det var jo klart hvorfra Ilden stammede, og i Førstningen troede jeg at vi kunne have reddet Møllen.
Men de 5 a 6 Læs Havre der henlaa paa øverste Loft i Huset gav for stort Baal til at Møllen kunne modstaa. De der kaldte mig ud og jeg vare de første ved Brandstedet vi sprængte Døren i Møllen og fik en del af Kornet, dels malet dels hel, det meste af Brugsforeningen ligeledes reddede vi en Høvlebænk noget Værktøj og to store Lederremrne, men Møllen var jo fuld af tyk kvælende Røg saa det var umuligt at være der, jeg var engang lige paa neppet til ikke at kunne finde Trappen hvor jeg skulle ned.
Kl. 12 faldt Møllen med et vældigt Brag, det var heldigt at det var nesten stille Vejr ellers havde en del af Byen gaaet med, men ilden fløj helt ned paa Skibsbyggerpladsen, og Brandvæsenet og Soldaterne var vældig i Arbejde, saa vi kan jo sige at ilde var det og vel gik det, der indebrændte vistnok et Par Høns resten fik vi ud vi har nu omtrent 40 vores ene Kat har vi ikke set siden saa den er nok ogsaa bleven et Offer.
Hele Ugen igjennem siden Mandag den 19de er gaaet med Politiforhører og Brandtaksationer, men der er intet oplyst om Aarsagen, men den eneste Mulighed jeg kan tænke mig er at Karlen der hentede Havrenegene Kl 7 har efterladt en Gnist i Havren enten fra en Tændstik eller en Cigaret han brugte mange af sidstnævnte, men han nægter standhaftig, og er det ham har han alligevel ikke i nogen Maade gjort det med Villie, det er jeg lige saa vis paa, men Ilden mener jeg har udviklet sig fra Kl 7 til 10 1/2 paa øverste Løft i Havrenegene inden Loftet er brændt igjennem og Ilden falden ned i det underste Rum i Huset hvor der ogsaa henlaa en del tør Halm og da først er blevet synlig ud igjennem de store Vinduer. Det er jo nu ikke min Mening at bygge op igjen, for der er ingen blot nogenlunde Fortjeneste ved Mølleriet, og vel er Mølle og Møllehus nedsat med 10 000 Kr i August 1915, men dog ikke lavere end at jeg den Gang og som nu ogsaa viser sig at jeg kan klare mig med Restbeløbet, men det værste er dersom der yderligere skal fradrages Summen 1/4 Del fordi jeg ikke bygger. Branddirektøren og hans folk har været meget hensynsfulde mod mig som ogsaa Agenten der blev sendt fra Forsikringsselskabet Danmark, behandlede Sagen til min Fordel saameget det lod sig gjøre. Møllen var assureret for 13500 Kr
Deraf Møllemuren 1000 Kr
Jerndelen 500
Forkullet Træ 50
1550
Huset stod til 4300
Skuret eller Landhuset 150
17950
Fra Huset blev draget
For Sten og jern 210
1810
igjen 16140
Dertil kommer Havren og
Andre Løsøre Genstande der blev takseret til 1395,86
17535,86
Nu har jeg solgt alt jerndele som
ligger paa Brandtomten for 1800,00
19335,86 saa har jeg tilbage endnu Mursten
som jeg antager vil kunne indbringe 400,00
19735,86 Træuldsmaskineriet solgte jeg til Entreprenør Nielsen i Hillerød for 2000 Kr leveret i Hillerød deraf har jeg endnu 400 Kr til gode. Til Nytår solgte jeg Postkjørslen til Chr. Hansen der kjørte Vogn Sønderho Nordby og fik 1500 Kr kontant samt 1500 Kr at betale med 500 Kr hvert Aar i 3 Aar han fik saa 2 Heste og 2 Vogne en lukket og en aaben samt en Slæde saa Du kan nok se at det har været en bevæget Tid for mig de sidste 4 Maaneder Naar jeg blot kunne beholde de 16140 Kr saa jeg dermed kunne afdrage 8000 paa min Gjæld til Kreditforeningen og saa have 7000 Kr I Banken saa var jeg alligevel bedre situeret end for, thi min kassekredit 3350 Kr som jeg havde l Banken har jeg dækket med de Summer der alt ere indgaaede, og min Gjæld til Kreditforeningen blev saa herefter 13000 Kr, saa nu ikke mere om dette, !dag har vi havt vores første Møde i det nye Sogneraad,og jeg synes alligevel at jeg aander lettere ved ikke at have saameget omhaande og nu har jeg mere Tid til min ny Brødløse Forretning, som jeg antager mange Gange kan blive ret fornøjelig, og jeg bliver alligevel ikke arbejdsløs om ogsaa der er gaaet en hel del Arbejde fra mig, men det holder en frisk at have noget at varetage. Og saa skal Anna have Tak for sit Brev og Forespørgsel til Hønsene og hils Therese at nu har vi faaet en Pige til Mor hun er fra Hjerting, l skal allesammen have tak for Brevene til min Fødselsdag, og dermed en Kjærlig Hilsen til Eder alle
Fra Mormor og Bedstefader
D. Thyssen Vores Nabo Capt Jessen har gaaet hjemme helt siden sidste Sommer han er ikke rask, forleden fik han Betændelse i venstre Øje og tilmed en daarlig Storetaa, han er for Tiden hos sin Læge i Kjøbenhavn. Jeg kommer nok til Gjedeved engang med det første, men ikke i Paaskedagene En øjenvidneberetning om branden i Thyssens mølle B1553-2 Thyssens-Moelle Hermed følger en blanding af Christian Struckmann, og Piet Winther Clausens historie om branden på Thyssens mølle søndag d. 17/3 1917 kl. 10 om aftenen, på Møllebanken bag vores hus.
Piet var ellers glad for møllen, da møllevingerne, når de ikke gik rundt, blev brugt til hvileplads for stære, og han benyttede dem til at skyde til måls med bue og pil - uden dog nogensinde at ramme nogen, men det så så sjovt ud, når stærene, som på tælling, drejede hovederne og fulgte pilene med øjnene og næbbene hele yejen
op til toppen af møllevinqen og tilbage.
Min fars og Piets bueøvelser var ellers nær endt med en katastrofe, da de yndede at skyde til måls efter et hul i plankeværket, og min tante Nete, der var 5 år yngre, skulle se hvad drengene lavede og kiggede gennem hullet, just da en pil mirakuløst ramte hullet. Selv da de begge var over firs, mødte hun altid Piet med en bemærkning om, at »han havde jo forsøgt at slå hende ihjel«
Tilbage til møllens brand, der skete en dag, da Piets
far var hjemme sidste gang før han blev dræbt af bomber i en fransk havn. Branden skyldtes antagelig uforsigtighed med en pibe i bunden af møllen, der blev benyttet til opbevaring af savsmuld og høvlspåner, der blev brugt til pakkemateriale Piets far forsøgte at lukke branddørene, der var efterladt åbne, men blev slået tilbage af den høje varme. Møllen virkede herefter næsten som en skorsten, a la siloen i Esbjerg og varmen fik meget snart møllevingerne til at rundt, så det lignede en fyrværkerisol med gnisterne fra møllevingerne. Ifølge Fanø Ugeblad tog det en time, før man ved hjælp af trommemanden fik samlet brandmandskabet og kørt sprøjten frem.
Vindretningen var ret imod vores hus i begyndelsen, man havde travlt med at gøre sejl våde, og lægge dem over vesterenden af stråtaget, samtidig med at man begyndte at tømme huset, ifølge min far, ved omhyggeligt at bære dyner og sengetøj omhyggeligt ud af dørene i huset, og samtidig nærmest kaste min oldemors bryllupsgave fra 1858, det engelske fajancestel, ud af vinduet fra rummet oppe oven på kælderen. Mirakuløst mangler der kun to dybe tallerkener!. Herefter drejede vinden lidt mere i syd, og det var så Piets hus det gik
ud over (Karl tækkemands) og huset ved siden af, der tilhørte Per Lassen Bøj (Winther). På det tidspunkt føg det med tjæret tagpap, og gavlen på Piets barndomshjem blev så varm, at man ikke kunne røre ved den og heller ej kunne benytte æ framrum (toilettet), der befandt sig i vestenden.
Herefter gik vinden yderligere mod syd, så det var Anders Jensens (senere Emils, nu Jeanette Exners) stråtag men på dette tidspunkt var ilden i så meget aftagen, at tagene blev vædet, og det eneste hus, der gik ild i, var Piets stærekasse, hvilket han dog selv klarede at slukke.
Møllen lå lige ret syd for indkørslen til den sydøstlige indgang til
Realskolen, nu biblioteket. Ret vest fra det sydvestlige hjørne på vores hus.
Sandet fra møllebanken blev brugt til bygnings- og vejarbejde, så denne udmærkede bakke blev eroderet. Før møllen brændte, var det ellers det bedste sted at kælke herinde i byen. Det kunne gå lidt voldsomt til, men de store drenge kunne sædvanligvis styre slæderne. Piet blev dog engang sat på den store tunge slæde, som hans brødre havde, og da han ikke kunne styre den, ramlede han lige ind i gaslygtepælen, som markerede indgangen til Realskolen, med resultat, at denne blev aldeles bøjet. De store drenge var selvfølgelig væk, længe før der kom voksne til, der kunne skælde ud. B5251 ved-Moellebanken Nordby havde i sin tid flere møller, heraf 2 af de rigtig store møller. Her er den mølle, som omtrent var bygget i byens midte, Thyssens Mølle, som for anden gang nedbrændte i 1917 og ikke senere blev genopført. Billedet er taget fra Vestervejen. Huset til højre ejes i dag af Karen Sofie Holst. Helt tilbage i billedet s venstre side ses taget af "Flensborg Lager". Del1
Relaterede artikler
Møller på Fanø...
Møller i Nordby - del 2...
Sønderho møller - del 1...
Sønderho møller - del 2... Gå til top
Copyright © 2016. mitfanoe.dk. Designet af Kristian Garmer og Torben Garmer
End Of Slide Box |