Jörg J. Buchholz

Quellen zu Henrik Dringenberg – II

Author's pre-notice

Samlet af beka@mail.tele.dk dette skal der stå der som dette sendes vider.
28 jun 2004 Familie

Mand: Henrich Dringenberg #82374

Part II

Den ældste kendte Henrich Dringelberg nævnes som borger i København 14-9-1451, og det var nok på den tid han kortvarigt var Rådmand.

H.D. handlede ikke sjældent jord og ejendom. Selv boede han i Gården matr.nr. 4 i Strand Kvarter, der kaldes Møntemesterens Gård eller curia monetari. I 1468 købte han Gård mellem Købmagergade og Læserstræde i København, i 1474 matr.nr. 50, og omkring matr.nr. 51 (kaldet Hovedgården), 25,26 og 27 foregik der en del handel og pantsætning af jord m.m. , så det i 1488 kunne konstateres, at H.D. havde fuld adkomst til den jord, hvorpå han mere end 30 år tidligere byggede sit Hus. Han havde lavet langt flere Ejendomshandler ind de her nævnte.

Fra Bogen Historiske Meddelelser om København ved Axel Linvald ud givet 1929-30. På side 393 til 445. Er der noget af H.U. Ramsing, vedr. Mart. Nr. 40, 27, 28 i Strand Kvarter, En Københavnsk Ejendoms Historie gennem 550 år.

Bebyggelsens Ældste Historie. Dringenbergs Gård: Grunden Matr. 40 tilhørte i den ældste Tid det såkaldte Jordskyldskvarter ved Stranden, i hvilket hver enkelt Grund og Gårde årlig til St. Hansdagbetaler betaler 1 Sterling i Jordskyld til Biskoppen i Roskilde (se K.D.75 kopi i biblioteket Kopi Nr.34.). Det er rimeligt, at denne Afgift er pålagt i Anledning af Vor Frue Kirkes Opførelse. Man anslår at Tidspunktet for den første Bebyggelse af Matr. Nr. 40 skete omkring 1200. Første Gang denne Grund træder frem i Lyset er i Roskildebispens Jordebog af 1377, da Ingemar fra Roskilde (se K.D.75 kopi Biblioteket kopi Nr,34) var dens Ejer, men der kendes ikke mere til ham end Navnet. Der går nu en lang Årrække, førend de sparsomme Dokumenter på ny taler om Grunden. Første Gang er i 1455 (se K.D.142) da Nabogrunden sælges. Vi hører da, at Rådmanden Henrik Dringenberg har bygget sit Hus her. Han ejede dog ikke selv Grunden,men havde formodentlig under en eller anden Form lejet den. Den egentlige Ejer var en Mand, der hed Peder Christensen, og hans Hustru Marine. De havde to Døtre, som de bortgiftede, og hver af dem bragte sin Mand et Stykke af Jorden i "Medegave". Den sydlige Halvdel af Grunden ud til Læderstræde fik Svigersønnen Peder Karlsen,som ægtede Datteren Christine, medens Hans Trittelfilz, som ægtede Sitze, 14.November 1474 fik Halvdelen af Jorden sønden ved Thydschemannegaden, ved Amagertorv i Sameje med Svigerforældrene; efter deres Død indtrådte Peder Karlsen i Samejet for sin Arvepart. Grunden var i Middelalderen den østligste i Vor Frue Sogn og en Byens Rende skilte den fra Naboen nod Øst,som hørte til St.Nicolai Sogn. Rådmand Henrik Dringenberg må efter Navnet at dømme have tilhørt en Slægt med Hjemsted i Byen Dringenberg i Westphalen øst for Paderborn. Navnet kendes ikke i Jordebogen af 1377, og mulig er han den første Mand af Slægten her i Landet. Han må have nedlagt sit Embede som Rådmand endnu samme År, som han nævnes for første Gang, thi endnu inden Årets Udgang var han bleven Kong Christierns Møntmester, Foged og Tolder i Malmø. Samtidig var han Kongens Guldsmed og fik f.Eks. i 1458 Kvittering for sit Regnskab (Erslev Rep.II Nr.883 den 14-3-1458),ikke alene for Mønten,Fogderiet og Tolderiet, men også for Guld,Sølv, Stene og Perler, som han havde forarbejde for Kongen. Han havde fremtidig sin Bolig i denne By men han opgav ikke sine Interesser i København; han "Formyndere og Procuratør", Fuldmægtig ved Køb og andre Forretninger, var Guldsmed Hans Pedersen Frijman, som fik overladt Gården til Bolig; han var en anset Borger, og den, der siden gav sit Navn til Frimands Kvarter,hvori han var Rodemester i mange År. 2 Maj 1468 købte (se K.D. 115) Henrich Dringenberg dog selv af Byen en Rende øst for Gården, en Jordstrimmel, der lå sønder for Købmannegade; den gik, som det fremgår af den næste Panteattest, helt ud til Læderstræde. (se skøde K.D.115). Den 22 September 1471 (se K.D.155)pantsatte Peder Karlsen sin Jord nu Matr. Nr 28 ud til Lederstræde og Matr.Nr.25.26 for 6 År til Henrich Dringenberg, Møntmester i Malmø, medens han ved blev at eje Matr.Nr. 29, der ikke var indbefattet i Pantet. Matr.27, der er lejet til Greers. Derefter købte Henrich Dringenberg 15 December 1477 (se K.D.15)Sitze Pedersdatters Halpart af Jorden til Thydschemannegade, som hun havde arvet efter sin Mand Hans Trittelfitz og hun var bleven gift med Grydestøber Claus Hansen Den 22 April 1485(se K.D.145).købte Møntmesteren Henrich Dringenberg, Peder Karlsens Jord Matr.Nr.25.26 til Læderstræde,som han hidtil havde haft Pant i. Matr.Nr. 29 havde Peder Karlsen pantsat til Claus Later (se K.D 158 og 186). Imidlertid døde Peter Chistensen og Hustru Marine, og Peder Karlsen fik sin Arvepart i deres Jord ud til Fischetorgsgaden. Også den solgte Peder Karlsen til Henrich Dringenberg, men han døde inden Skøde blev udstedt, og hans Enke Christines anden Mand Erik Olsen måtte derfor 11 August 1488 udstede Tingsvidne om Salgets rigtige Fuldbyrdelse.(se K.D. 169) Dermed havde Henrich Dringenberg opnået fuld Adkomst til den Jord, hvorpå hans Stenhus havde stået i over 33 År. Det er værd at lægge Mærke til Amagertorvs skiftende benævnelser. Første Gang vi møder Torvets Navn er i et Skødebrev fra 22 Januar 1392 på nuværende Matr. Nr. 43 (se K.D.89 se Biblioteket Kopi nr.34c) da kaldes Torvet for Øster Torv, men i Henrik Dringenbergs Skøde bruges betegnelserne Tyskemannegade, Købmannegade og Fisketorvsgade. Det første Navn viser, at Gammel Torv er Byens Hovedtorv, i Forhold til hvilket dette betegnes som liggende mod Øst; det sidst Navn viser Torvets Oprindelse og Bestemmelse. Tyskemannegade og Købmannegade er egentlig Navnet på Vimmelskaftet; disse Navne siger altså, at denne Gade, Torvet indbefattet, var den egentlige Forretningsgade, Købmannegade, og den betegner disse Købmænds sædvanlige Nationalitet. Københavns Købstadnavn, Købmannehavn eller på Latin portus mercatorum, betyder jo de fremmede Købmænds Ladeplads. Disse fremmede Købmænd var altså oftest Tyskere, Westphalere som Henrik Dringenberg selv. I 1497 var Henrik Dringenberg en gammel Mand, og hann havde allerede i 1485 opgivet sit Embede som Kongens Møntmester. Den 4 Maj 1497 (se Kbh.G.&.H.R.A.) overdrog han med sin Søn Mester Johan Dringenberg og Svigersøn Axel Tellesens Samtykke sin Grund Matr. Nr. 39 til HansFriman og byggede et Stenhus til ham her, idet han måtte fraflytte det gamle Stenhus på nærværende Grund, som Dringenberg nu havde overladt til sin Søn Johan Dringenberg,Sognepræst ved St.Peders Kirke i Malmø. Det var Tidens Ånd, at Menneskene ved gode Gaver til Kirken lagde Grunden for deres Sjæles Salighed. Ved St.Peders Kirke i Malmø byggede Henrik Dringenberg allerede omkring 1460 med Borgmestre og Råds samtykke bagved Koret et Kapel, indviet til de hellige tre Konger, hvori han skulde hvile med Hustru og Børn og hele deres Efterslægt. Kapellet står der ikke mere; det blev nedrevet i 1792. Mester Johan Dringenberg blev Sognepræst ved St.Peders Kirke i Malmø og den 22 Februar 1501 stiftede han med sin Kære Søster Dorthea Axel Tellefssøns Samtykke og Villie et Alter i sin kære Faders Kapel " Gud til Lov med alle sine Helgener, for mine Forældres Sjæle, min Sjæl og alle christne Sjæle til Ro og Hvile", og til Altret gav han sinGård i København liggende tvært over for Helliggeistes, på det Vilkår, at der skulde holdes Sjælemesser for Renten og Landgilden af Gården. Hans Arvinger skulde forestå og forsvare Altret og forlene Præster eller Kapellaner dertil, og var Slægten uddød, skulde Altret og Gården i København henlægges under Kapitlet i Lund (se K.D.192) Det er sandsynligt, om end det ikke fremgård klart af Dokumentet, at Henrik Dringenberg og hans Hustru allerede da var døde, og det er ligeledes sandsynligt, at de ikke efterlod sig andre Børn end Sønnen Mester Johan og Datteren Helle.(her mangler Ramsing en Datter). Af Mester Johans Påtegninger på Faderens Skødebreve ser vi, at Gården blev beboet af Willum Apotheker, efter at Mester Johan selv var bleven Sognepræst i Malmø.(se K.D. II 158) (Ramsing skriver Helle og andre Dorothea)Dorothea, Henrik Dringenbergs Datter, møder vi igen i 1511, da hun vel var bleven Enke efter sin første Mand Axel Tellefsen; hun skænkede da et Seppel eller Krone, der vejede godt og vel 75 Lod og 1 Kvintin Sølv, samt et Guldkors, to Guldkæder og halvtredsindstyve Guldringe til at smykke Vor Frue Billede med i Vor Frue Kirke i København (se K.D. IV 566), for at hun skulde bede til sin kære Søn for hende og alle hendes kære Slægtninges Sjæle. Under Reformationstidens Storme fik Kirstine Henrik Dringenbergs i 1530 gennem to Rådmand Seppelet udleveret, indtil Kirken kom til sig igen og måtte nyde sit eget, og skulde dette, hvad Gud forbyde, ikke ske, "da måtte samme Seppel blive heller hos rette Arvinger, som han var frakommen, end i fremmede Hænder"(se K.D. IV 427) Dorothea Dringenberg døde omkring 1519 og har vel haft Altret og dermed også Gården "i Forsvar" efter sin tidligere afdøde Broder Mester Johan. Dorothea havde to Sønner, og efter hendes død gik Værgemålet over til Mester Steffen Dringenberg, der havde det i alt Fald indtil 1533. Han og Henrich Dringenberg, hvis Hustru Kirstine i 1530 krævede Doretheas Seppel udleveret,(Se K.D.427,og der står noget andet i Tor Flensmarck´s bog). Henrik Dringenberg den yngeres Søn var Peder Dringenberg, var efter Reformationen den, som fik udlagt Gården Matr.Nr. 51 som Eje. Han havde et Kanonikat i Lund men var tillige Borger i København allerede i 1537, han var gift med Helle Arildsdatter,

(continue)