Jörg J. Buchholz

I Midten af det 16. Aarhundrede levede i Nørrejylland tre Brødre Niels, Jens og Christian Mikkelsen, af hvilke den mellemste førte Slægtsnavnet Wibe eller Vibe, der viser hen til Byen Vive ved Mariager, beliggende paa den nordre Side af Mariager Fjord. Slægtens ældste kendte Stamfader, Christian var bofæstet paa Lægaard ved Holstebro i Maabjerg Sogn.
Niels var Præst i Tyregod og Vester Sogne (Nørvangs H.); fik 1573 Forleningsbrev paa Afgiften af Kronens Part af Tienden i Vester Sogn.
Jens, der fødtes 1530, er maaske identisk med Raadmand i Hobro Jens Wibe, blev 1591 Raadmand i Kbhvn. død 20 Juli 1594, 64 Aar gl., bis. 22 Juli i Helligaands Kirke, hvis Værge han var, og hvor hans Brodersøn Christen (»ex fratre nepos«) satte ham »Johanni Vive Gutho« en Mindetavle. Gift med Kirstine Pedersdatter, Enke efter Reinhold Mortensen Skræder død før 1593, da han af Universitetet lejede en Gaard i Klosterstræde, som han iboede og til Dels havde arvet efter sin Hustru.
Christian havde Sønnerne Christen (død 1605) og Mikkel Wibe (død 1624), Handelsmand og Borgmester i Kbhvn., Fader til den 1634 adlede Rentemester Peder Wibe til Gjerdrup (død 1658), hvis Sønner var Vicestatholder i Norge, General Johan (død 1710) og Kaptain Christian Wibe, Stamfader til den endnu i Norge bestaaende adelige Linie (de) vibe.
Borgmester Mikkel Wibes anden Søn, Tolder Johan Wibe, er Fader til Schoutbynacht Christian Wibe (død 1716), hvis Søn Johan, Kommandør i Søetaten (død 1750), døde barnløs.
Ovennævnte Peder Wibe, daværende Resident i Paris, fik ved et endnu bevaret Brev, dateret 31 Jan. 1634, af Kong Ludvig XIII tildelt Adel med Skjold og Hjelm for sig og Efterkommere. Vaaben: Skjoldet firdelt med et Hjerteskjold, hvori en Guld Lilje i Blaat; i 1. og 4. Felt en siddende sort Vibe i Sølv; i 2. og 3. fem sorte Skraabjelker i Sølv, maaske Stamvaabenet; paa Hjelmen to sorte, krummede, mod hinanden vendte Svanehalse, holdende en Guld Lilje. Samme Aar (17 August) fik Peder Wibe af Kong Christian IV, ifølge Anmodning fra den franske Konge Bekræftelse paa at nyde de ham af sidstnævnte Konge tildelte Privilegier.

Af Borgmester Mikkel Wibes nærmeste Slægt skal en Mand under Navnet W y b e n være udvandret fra Danmark til Pomerellen og have indført Kartoffeldyrkningen i Polen. En Ætling af ham var Josef Wibe, adlet W y b i c k i, f., 1747 paa Familiens Gods Bendomin ved Danzig. Som Deputeret for Pomerellen deltog denne i Drøftelsen af de reformatoriske Ideer paa Rigsdagen i Warszawa, oplevede Polens Delinger, Kosziuskos Opstand og Dannelsen af de polske Legioner i Napoleons Hær, var i 1807 Medlem af den saakaldte regerende Kommission i Hertugdømmet Warszawa, organiserede den polske Krigsmagt; efter 1814 Præsident for Hertugdømmets Højesteret og tilbragte sine sidste Leveaar paa sit Familiegods. Da Wybicki i 1797 tjente i Italien under Dombrowski, Fører og Organisator af den polske Legion under Bonaparte, digtede han den berømte polske Frihedshymne (Dombrowski-Marschen), der begynder med Ordene: »Polen er endnu ikke fortabt, saalænge vi lever«, almindelig bekendt i den tyske Oversættelse: »Noch ist Polen nicht verloren«. Et af Versene omtaler Stefan Czarniecki, der som Fører af det polske Hjælpekorps i 1658 kom Danmark til Undsætning og »jog Svenskerne bort hinsides Havet«.