Jörg J. Buchholz

Tilføj notat

TØGER JENSEN LØVENBALK
Bjarne Nørgaard-Pedersen
Tilbage til Bjarnes anelinje
Til registret
Tøger Jensen er kendt fra reformationshistorien og optræder som biperson i H F Ewalds populærhistori- ske roman: “Den skotske kvinde på Tjele”. Han var indtil reformationen korsbrodermunk og derefter sognepræst til Sortebrødre kirke i Viborg og døde 1540. Først fra omkring 150 år senere og tiden der efter er der bevaret kilder, trykte såvel som utrykte, hvori Tøger Jensens adelige herkomst nævnes, og det er kun dem, som er grundlaget for dette indlæg. For en udtømmende omtale af Tøger Jensen Løvenbalks levned med udførlige kilde og litteraturhenvisninger kan anbefales P. Filtenborgs bog: “Sognedegn Sejer Olesen Leths slægtsbog,” 1) hvori forfatteren konkluderer, at man med en til vished grænsende sandsynlighed kan regne med, at broder Tøger som johannitter eller korsbrodermunk har været af adel. Tøger Jensen Løvenbalks oldebarn Peder Villadsen, der var biskop i Viborg, holdt 1672 ved indsættelsen af magister Peder Reenberg som konrektor i Viborg en tale, hvori han gav en oversigt over Viborg skoles historie fra reformationen indtil 1660 og blandt dens rektorer nævner han sin oldefar og morfar med navnene Theogarum Løwenbalch og mag. Petrus Theodgari Løwenbalchii filius.2)
Endvidere beretter Peder Hansen Resen i sit Atlas Danicus, at Peder Villadsen blandt andet har fortalt ham, at Tøger Løvenbalk var den første præst til Sortebrødre kirke efter reformationen, og at han blev begravet på Gråbrødre kirkegård i hans forfædres (parentes) Jens Nielsen Løvenbalk og hans hustru Helvig Munks grav.
Erik Pontoppidan skriver i sin “Annales Ecclesiæ Danicæ I-III” (1741-1747), at Tøger Jensens far var Jens Løvenbalk arveherre til Tjele, og at han døde 1540 som præst ved Sortebrødre kirke i Viborg.
Præsten Niels Lachmann var heller ikke i tvivl om Tøger Jensens afstamning, idet han i sit værk “Udkastning til en fuldstændig Beskrivelse af Viborg Stift” i afsnittet om præsterne i Sortebrødre eller Søndre sogns kirke oplyser, at den første præst efter reformationen var “Hr Thøger Jensen Theocarius Jani, Hans fader war Jens Løvenbalch til Thiele, Een Adelsmand. Førend han blew kaldet hertil var han een Kaarsbroder Munk, Som af Johan Thausano blew bragt til den Evangelische Sandheds Erkiendelse, og stod Ham der for troligen bi til Reformationens Forfremmelse fornemmeligen her i Wiborg og blew saa siden den første Evangelische Præst her til. Giftede sig med een Nonne og aulede med hende een Søn som siden blew Biskop ower dette Stift, som wed Domkirken er anført. Han selw døde 1540.”
Ligeledes oplyser han om præsterne i domkirken, at den anden præst efter reformationen var “mag. Peder Tøgersen eller Petrus Theocari. Han war af den Adelige Løwenbalchische Familie, Hans Fader war Tøger Løvenbalch den første Evangelische Præst til Sorte Brødre Kirke i Wiborg war og her i Byen fød 1532, blev 1558 kaldet til denne kirke, herfra blew han 1570 kaldet til Biskop ower disse stift i Biskop Niels Juels stæd og forhvervede sig stor Yndest hos Fridericum II der for hans Forbøns skyld forbedrede Wiborg Skoles Indkomster med 400 td: Korn og eet Convictorium for fattige Disciple, hwilket endnu kaldes Kongens Bord. Døde 13 Januar 1594 og blew begravet i Domkirken under dette epitaphio: Cineribus mag. Petri Theocari Episcopatu Vibergensi ann. XX perfuncti Anno MDXCIV ætat LXIII abdormientis posuere hæredes." 3)
Om Tjelegård oplyser han “at gården længe har været til, idet han i Danske Magazin VI tome pag 108 har seet at Las Mogensen har ejet den 1482-1491. dernæst tilføjer han at Erich Skram til Hastrup døde den 30. April 1568. Han fik Gaarden med sin Frue Maren Lauritzdatter, hun Datter af Las eller Lauritz Mogensen Løwenbalch. Jens Løwenbalch war Eyer af Gaarden for ved Erich Skram. Jørgen Skram Rigens Raad en Søn af Erich Skram, som døde d. 18 Februar 1592.”
Viborg bispearkivs stiftsbog 1690 indeholder herredsvis indsendte indberetninger affattet af de enkelte sognes præster, med oplysninger om sognenes pastorer efter reformationen, indtægter, tiende, præstegården og degneboligen med deres tilliggender, legater, udgifter, pension til skole med videre samt kaldsbreve. Præsternes navne er oftest baseret på hvad efter gamle folks tale kunne mindes, dog er man i Nørlyng herred ikke i tvivl, men overalt er det yderst sjældent at andet end lige navnene indberettes. I indberetningen fra Viborg domkirke bliver Peder Tøgersen og hans søn Peder Pedersen nævnt med tilnavn Løvenbalk. Som en undtagelse herfra er Sortebrødre kirkes indberetning om Tøger Løvenbalk anderledes meddelsom, idet den lyder: “Pastores a tempore reformationes 1. Thøger Løvenbalk, fød af Adel, som først var en Munk af Graabrødrekloster i Viborg, rejste derfra til København med Mag. Hans Tausen og prædikede der den evangeliske Religion, indtil han blev kaldet til dette sted.”
Hvorfra den daværende præst ved Sortebrødre kirke har sine oplysninger om Tøger Løvenbalk vides ikke, men da indholdet af hans indberetning mest af alt ligner referat af en epitafietekst hvilket også gælder Lachmanns omtale, så er det nærliggende at antage, at de begge havde den samme kilde som grundlag for deres oplysninger, nemlig et epitafium eller en lignende inskription i Sortebrødre kirke, som Lachmann kan have kendt, idet han i omtalen af Sortebrødre kirke skriver, at i 1726 blev alle ornamenter, epitafier og inskriptioner deri af ilden fortæret. At Lachman sandsynligvis skulle have kendt sagen fra stiftsbogen, som anføres i nedennævnte indlæg i PT 1976 er der intet belæg for, der er naturligvis ingen andre end stiftets embedsmænd, der har haft adgang til denne protokol, og Lachmann har formodentlig end ikke kendt dens eksistens, og i øvrigt opgiver han sine skriftlige kilder.
Derimod fremsatte adjunkt Heise i 1870 tvivl, om Tøger Jensen og hans søn var af Løvenbalkernes slægt blandt andet grundet på, at de ikke brugte slægtsnavnet eller slægtens våben, hvilket magister Christen Eriksen (1646-1711) i sit manuskript til “Samlinger til en beskrivelse over Viborg” også har fundet ejendommeligt, og at Peder Villadsen, Peder Tøgersens dattersøn, havde kaldt Tøger Jensen gråmunk og ikke korsbroder, og at han var søn af Jens Nielsen Løvenbalk (død 1440), idet han overser at parentes betyder både forældre og forfædre osv.4) Det forekom dog ikke kirkehistoriker Holger Fr. Rørdam (1830-1913) så underligt, at han som munk har afsagt adelsnavnet, og som evangelisk præst havde han heller ingen brug derfor, for så vidt han havde bemærket, så gik de adelsmænd, som efter reformationen blev præster, samtidig ud af den adelige stand, idet de indtrådte i den gejstlige.5)
At Peder Villadsen har kaldt Tøger Jensen gråmunk skyldes vel at han er begravet på Gråbrødre kirkegård. I indberetningen fra Sortebrødre kirkes præst til stiftsbogen benævnes han som en munk af Gråbrødre kloster.
Yderligere indvendinger imod hans adelskab blev bragt i Personalhistorisk Tidsskrift 1976 i et indlæg, hvori forfatteren søger at bevise at Tøger Jensen ikke kunne være en Løvenbalk, ved blandt andet at foreslå at biskop Peder Villadsens søn Niels Slange, som er kendt for et noget frit forhold til den historiske sandhed, kan have været mellemled mellem faderen og Peder Hansen Resen, så man derfor kunne tvivle på Resens oplysninger om Tøger Løvenbalk, som “Lachmann stiftsbogen 1690 og mange andre skrifter hovedsageligt har bygget på,” og det skønt Peder Resen i sit Atlas Danicus selv udtrykkeligt beretter, at det var Peder Villadsen, som havde fortalt ham om Tøger Løvenbalk.
Angående mageskiftebrevet 1529, hvor Mogens, Jørgen og Maren Løvenbalk mageskiftede med Viborg kapitel noget deres strøgods imod andet bøndergods nærmere Tjele, da har forfatteren ment, at alle søskende skulle være nævnt deri, for at kapitlet kunne være sikker på, at de ikke senere skulle omstøde mageskiftet, Derfor mener han ikke, at der kunne være flere søskende end Mogens, Jørgen og Maren, samt at mageskiftet skulle være sket før udlodning af deres arv efter deres far.
Nu kan man imidlertid ikke skalte og valte med jord, som man ikke har lovlig adkomst på, og det får arvinger først, når kreditorerne på skiftet har fået deres betaling, som kunne være udlæg i jordegodset. Derefter bliver arven fordelt på lodsedler, en for hver arving, og der bliver kastet lod derom, og enhver arving får sin lodseddel, hvilket er den lovlige adkomst på det jordegods, vedkommende er tilfaldet i arv, og derefter kunne arvinger mageskifte deres tilfaldne jord. Desuden nævnes i et mageskiftebrev kun dem, der mageskifter deres jord sig imellem. Til sikring mod at eventuelle medarvinger skulle omstøde afhændelse af arvejord, da skulle det ifølge Jyske Lovs 1.bogs 34.kapitel ske ved at lovbyde jorden i tre ting, så medarvinger kunne vide derimod at svare.
Derfor kan dette mageskiftebrev ikke bruges som bevis for, at de deri nævnte tre søskende ikke kunne have en bror ved navn Jens. At de tre søskende sammen har mageskiftet omtalte strøgods skyldes formodentlig, at brødrene har taget deres søster med sig i fællig i gården, for så vidt hun efter hendes arvelod deri var berettiget.
Vi har altså en række kilder, der omtaler Tøger Jensen Løvenbalks adelige herkomst, hvilke kilder først og fremmest består af kendte historisk interesserede mænd, som levede nærmere på begivenhederne og derfor burde kunne ansees for gode kilder.
Biskop Peder Villadsen (1610-1673) var en anseet grundlærd mand med litterære og historiske interesser. I gravskriften over ham betegnes han som en mand af gammeldags redelighed og oprigtighed.7)
Peder Hansen Resen (1625-1688) var retslærd, historiker og professor i jura ved Københavns universitet. Han deltog i forarbejdet til Danske Lov og udgav blandt andet den meget kendte danmarksbeskrivelse Atlas Danicus.
Niels Lachmann (1691-1763), der var præst i vester Tørslev og Svendstrup sogne, var historisk interesseret, hvilket ses af hans håndskrevne værk i 7 svære kvartbind “udkastning til en fuldstændig beskrivelse over gamle og nye mærkelige ting i købstæderne og på landet samt recension på samtlige præster siden reformationen, så vidt vides”.
Erik Pontoppidan (1698-1754) var biskop og prokansler samt teologisk, historisk og sproglig forfatter med en meget stor produktion af bøger og afhandlinger.
Endvidere indberetninger til stiftsbogen af præsterne ved domkirken og Sortebrødre kirke, som begge navngiver Tøger Jensen og hans søn Peder Tøgersen og sønnesøn Peder Pedersen med tilnavn Løvenbalk. Og såsom ingen kvalificerede indvendinger er fremkommet, som beviser eller blot sandsynliggør, at det ikke forholder sig således, så må man på grundlag af ovennævnte kilder regne med at Tøger Jensen var af adelsslægten Løvenbalk.
Tryket i SLÆGTEN nr. 35 juli 2006.

NOTER OG HENVISNINGER

1. P. Filtenborgs bog: Sognedegn Sejer Olesen Leths slægtsbog, udgivet København 1938.
2. Kirkehistoriske samlinger III-4 side 503 og 506.
3. Pontoppidans Annaler tome 3 pag 175.
4. Kirkehistoriske samlinger 1869-1871 side 882).
5. Kirkehistoriske samlinger III-4 side 518.
6. A. Heise "Diplomatorium Viborgense" side 169.
7. Kirkehist.samlinger III-4 side 501.
   Til registret

Valløby gamle PræstegaardSlægtstræ Løvenbalk slægten
Slægtsindex | Gamle gren | Ældre gren | Yngre gren | GenCircles | OneTreesGenes | Ajour

Hovedindex

Administration
Generalforsamling
GroupCare

Prisliste
Brugervejledning
Kalender

Sadolin slægten
Brøchner slægten
Marcussen slægten
MacGregor slægten
Saabye slægten

Frode-grenen
Jørgen-grenen
Gunnar-grenen
Olaf-grenen
Knud-grenen

OneTreesGenes
Slægtslitteratur
Familiesamlinger

Valløby Kirke
(church)
Vallø Slot
(castle)
Vallø Kommune
(municipality)

Om vgp.dk
An English Abstract

Løvenbalk slægten

Løvenbalk

Ifølge et gammelt sagn, hvis rigtighed ikke drages i tvivl, randt der kongeligt blod i denne slægts årer, idet dens stamfader skulle være en søn af kong Christoffer den Anden i en illegitim forbindelse med en jomfru af de gamle Lunge'r. Våbnet, en blå løve gående over to blå bjælker i guld felt og på hjelmen en halv blå løve, kunne også tale for sagnets rigtighed. Hr. Erik Eriksens sejl fra 1436 har nærmest været forbillede for ovennævnte våben. En mærkelig afvigelse i våbenet findes på hr. Stig Pedersen Krognos gravsten fra begyndelsen af det 15. årh. i Lund Domkirke, blandt hans Anevåben findes nemlig de Løverbalk'ers våben med løven oprejst foran tre bjælker. Slægtsvåbenet har åbenbart givet anledning til slægtsnavnet, der dog først kom i brug i allersidste generation, i første halvdel af det 16. årh.

Christoffer II (1276 1332), Konge af Danmark (1320-26 og 1329-32), søn af Erik V, Hertug af Estland 1303 og af Halland 1306 under broderen Erik Menveds regering, mod hvem C. gentagne gange konspirerede, til han 1315 måtte gå i landflygtighed. Måtte, for at blive konge, 1320 underskrive en håndfæstning, der på væsentlige punkter indskrænkede hans magt. C. brød dog snart håndfæstningen, fortsatte Erik Menved's kostbare udenrigspolitik, pålagde nye trykkende skatter og viste sig ganske uordholdende. Da Fyrst Vitslav III af Rügen og Hertug Erik II af Sønderjylland døde 1325, forsøgte C. at indlemre begge Len, men veg tilbage for Grev Gerhard III af Holsten's energiske optræden på Erik II's umyndige søn Valdemar's vegne. Stormændene i Danmark trådte i forbindelse med Greven, og et oprør 1326 tvang C. og hans søn og Medkonge Erik (VII) til at forlade landet, medens Valdemar (III) blev konge under Grev Gerhard's formynderskab. Tre år senere lykkedes det C. at få sit rige igen ved Grev Johan III af Holsten's hjælp og Grev Gerhard's passivitet, men størstedelen af riget gik som pantelen til greverne og forskellige andre stormænd, C. havde måttet vinde. Et forsøg på, i forbund med Grev Johan, at bekæmpe Grev Gerhard, førte til C.'s fuldstændige nederlag på Lo Hede 1331, hvor Erik faldt og C.'s næstældste søn Otto blev fanget. C. tilbragte sit sidste år på Grev Johan's besiddelser på Lolland. C. var gift med Eufemia af Pommern, havde sønnerne Erik, Otto og Valdemar, samt datteren Margrethe, der ægtede Kejser Ludwig's søn Markgreve Ludwig af Brandenburg. C. havde med en adelsdame af slægt Lunge to børn: Datteren "Frøken" Regitze og sønnen Erik.

Erik Christoffersen (Løvenbalk), der findes ingen beskrivelser om E.C. i samtidige kilder, men traditionen støttes af våbenet en blå løve over to blå bjælker i guldfelt. E.C. er den egentlige stamfader til den danske adelsslægt LØVENBALK. Han havde 3 børn: Johan, Margrethe og Niels. E.C. var gift med Gyldenstjerne (til Aagaard) en søster til Niels Pedersen Gyldenstjerne til Aagaard.

Niels Eriksen (Løvenbalk) til Aursbjerg, deltog i Kong Oluf's hyldning 1377. N.E. var gift med Sophie Johansdatter Rantzau. Kong Oluf (1370 87) var søn af den norske Kong Haakon Magnusson og Valdemar Atterdag's datter Margrethe. Oluf var Konge i Norge og Danmark. N.E. havde med Sophie Johansdatter Rantzau en søn Jens, der blev et af de største navne i slægten (Løvenbalk).

Jens Nielsen (Løvenbalk), (f.1344 + 1438) til Aunsbjerg og Odegard, som han købte 1404 af Jens Brandsen og hans søster, men overlod til Dronning Margrethe. Angiver sig 1424 at være 80 år gammel. 1396 Landsdommer i Nørrejylland. 1397 Ridder og Rigsråd. Dræbte Jens Jensen (Brok) af Clausholm og måtte derfor 1405 i Helsingborg slutte en ydmygende og kostbar sone med den dræbtes slægt. J.N. var trods dette er meget anset mand i Danmark. 1424 en af de verdslige stormænd, der aflagde vidnesbyrd i processen om Sønderjylland. Levede endnu i 1430, men angives at være død i 1438. J.N. blev begravet i Gråbrødre Kirke i Viborg. Gift med 1) Ellen Pedersdatter Munk fra Holbækgård + ca. 1367. 2) N.N., hvis våben var et delt skjold, 2 felter fem gange tværdelt iflg. Mogens Jensen (Løvenbalk)'s gravsten. J.N. og hans hustru's usædvanlige store ligsten, der ifølge en urigtig tradition skal have tjent Hans Tavsen til talerstol ved den første lutherske prædiken i Viborg, blev 1786 flyttet til Hinge, hvor den oprindelige indskrift fjernedes. 1835 førtes den tilbage til Viborg og anbragtes i anlægget Tavsen's minde, hvor den endnu ses. Af andet ægteskab havde J.N. en søn Mogens.

Mogens Jensen (Løvenbalk) til "Bjæverskov" gav 1429 gods til Viborg Domkirke for Asmildgård, han havde i forening. M.J. deltog 1435 i opsigelsen til Kong Erik og var 9. april 1440 nærværende på Viborg Landsting ved udstedelsen af Kong Christoffer III af Bayern's (1416-48) håndfæstning. M.J. synes at være falden 1441 i bondeoprøret. Gift med Else Svendsdatter Udsøn, der 1450 som enke skødede gods til hr. Otte Nielsen (Rosenkrantz), da hun var i Asmild Kloster. Levede længe som enke på Aunsbjerg, men gav sig siden i Mariager Kloster. Hun døde 1482 og blev begravet i Viborg hos sin første ægtefælle Eskild Ibsen Basse til Tjele.

Laurids Mogensen Løvenbalk, til Tjele, som han arvede efter sin halvbroder Christian Eskildsen. L.M. nævnes 1462. Havde 1473 og 1486 Mors i forlening. L.M. lejede 1482 gods af Mariager Kloster. Nævnes 1485 blandt Bo Høg's stamfrænder. L.M. deltog 1487 i hyldningen i Lund. L.M. lejede 1488 gods for livstid af Herman Flemming. Levede 1. august 1500, da han nævnes som medudsteder af et vidne af Viborg landsting. Han døde 1500. Gift med 1) før 1472 Anne Joakimsdatter Flemming, som døde ca. 1488. Hun blev begravet sammen med sin ægtefælle L.M., der dog først døde 1500. Begravet i Mariager Kirke, hvor L.M. havde bygget et kapel. Anne Joakimsdatter Flemming skal dog efter andre angivelser være begravet i Viborg. Hun var gift tidligere, før 1458 med Anders Ebbesen Galt, som døde før 1466. L.M. var gift anden gang med 2) Karen Pedersdatter Bille, som levede 1511. Hun blev begravet i Viborg Domkirke. Karen Pedersdatter Bille var søster til hr. biskop Ove Bille i Aarhus. L.M.'s børn var vist alle af andet ægteskab. Af børn var bl.a. hr. Mogens Lauridssen (Løvenbalk) til Tjele, kendt fra sin udsending til Skotland, hvorfra han hjemførte Genete (Janet) Jacobedatter Graigengelt, "Den skotske Kvinde på Tjele" (H.F.Ewald). Genete var af Montrose's stamme en sidegren til "Clans Græmes" (Grahams). Kendt fra "The Montrose's” bl.a. James Graham, der 1644 udnævntes til "Marquis". Han var senere den engelske konges general i Skotland. Endvidere havde L.M. en datter Maren Lauridsdatter, der blev gift med Erik Pedersen Skram (Skram stammer fra Tyskland, Slesien) til Hastrup. Desuden har der eksisteret en søn af L.M., der hed Jens.

Jens Løvenbalk. I "Udkastning til en fuldstændig beskrivelse af Viborg Stift", der findes i Landsarkivet i Viborg, skriver pastor A. Lachmann ved omtale af Tjele, at Laurids Mogensen (Løvenbalk) ejede den i 1487 og hans datter Maren Lauridsdatter's mand Erik Skram ejede den 1508, men "Jens Løvenbalk var ejer af gården foruden Erik Skram", så det kan ikke betvivles, at J.L. har eksisteret, selvom man ikke kender ham af samtidige kilder. Det må sluttes af historien og forskellige ting, der peger i retning af, at Thøger Jensen (Løvenbalk) har været en søn af J.L. Man må alt i alt tage i betragtning, hvor lidet man på det tidspunkt fik nedskrevet, og som er bevaret til vore dage. J.L. var gift med Helene Pedersdatter Munk.

Thøger Jensen (Løvenbalk).+ 1538, var præst, skal efter et sagn, hvis pålidelighed nu ikke lader sig bevise eller med sikkerhed modbevise, have tilhørt den adelige slægt Løvenbalk. I sin ungdom blev han optagen i Johanniterordenens (Korsbrødrenes) Kloster i Viborg, og her var han, da Mag. Hans Tavsen ved året 1524 blev sendt til Viborg fra Antvorskov Kloster, fordi det antoges, at Prioren i det viborgske St. Hans Kloster ville være i stand til med det gode eller det onde, at bringe ham fra hans lutherske meninger. Broder T.J. var imidlertid en af de første, som Tavsen vendt for sine reformatoriske anskuelser, og han blev den store reformator en tro våbenfælle, så længe denne var i Viborg, ja efter Huitfeldts beretning skal han 1529 have fulgt ham til København. Senere stod han en anden af de viborgske reformatorer Mag. Jørgen Jensen SADOLIN, bi da denne omkring 1531 32 forlagde sin virksomhed til Odense. Thi at "Skolemesterer. Thøger", som kom med Sadolin til denne by, har været T.J. kan næppe betvivles. Her blev han underkastet forfølgelse og vendte da snart til Viborg igen, hvor der var trang for hans arbejde. Han synes at have fortsat den evangeliske præsteskole, som SADOLIN havde begyndt. I hvert tilfælde nævnes han som den første evangeliske læsemester ved Domkirken. Tillige blev han sognepræst ved den tidligere Sortebrødre Kirke i Viborg. Han døde allerede 19. april 1538, medens han endnu var i sine kraftigste år. Hans hustru Anne Pedersdatter blev senere gift med hans efterfølger Mag. Morten Hvas. T.J. og Anne Pedersdatter's søn var Peder Thøgersen.

Peder Thøgersen (Løvenbalk) er født ca. 1532 i Viborg døde 3. Januar 1595 og blev begravet i Viborg Domkirke. P.T. studerede efter sin skolegang i Viborg i København og i udlandet. Han blev kapellan i Viborg og derpå 1558 sognepræst ved Domkirken. Samtidig fik han et Kanonikat ssts. 1565 blev han magister i København og valgtes 1571 med stor tilslutning til biskop i Viborg. Førend han blev bispeviet, blev han efter kgl. befaling underkastet en prøve af Universitetets professorer, som biskop synes P.T. at have virket med dygtighed og nidkærhed. Af betydning for hans styre var det, at han stod vel anskrevet ved "Hove" og særlig havde en god støtte i sin gamle skolekammerat, Kansler Niels Kaas. Vistnok ad denne vej lykkedes det ham således 1574 at udvirke, at der blev henlagt ikke mindre end 38 sognes kongetiende til Viborg Katedralskole til underhold for 30 disciple. Hermed stiftedes der i Viborg en institution, der i lighed med kommunitetet i København ikke blot gav sig udtryk i et dagligt bordfællesskab mellem disciple og lærere, men som også var af stor betydning for disciplenes uddannelse og hele åndelige udvikling. Viborg skole oplevede da også i de følgende år en blomstringsperiode, hvortil bl.a. bidrog, at P.T. stod i nært samarbejde med den dygtige rektor Jacob Holm, hans svigersøn. P.T. vides ikke at være optrådt som forfatter. Han efterlod sig en talrig og vidtforgrenet efterslægt. Hans hustru Margrethe Jensdatter, (døde 23. december 1603), var samlingspunktet for den tradition, der i Viborg nedfældede sig om reformationstidens tildragelser. P.T.'s hustru giftede sig anden gang efter hans død med (1598) Landstingsherrer, Borgmester i Viborg Gunde Christensen Grøn (ca.1537 1617). Han havde været gift en gang med Mette Nielsdatter, datter af Kannik i Viborg Mag. Jens Hansen (død ca. 1558).

Else Pedersdatter (Thøgersen Løvenbalk) død 1591. blev 1577 gift med faderens dygtige elev Jacob Jensen Holm (1543-1609.), som var født i Viborg søn af Jens Holm, der var borger sammesteds. Han skal være blevet student fra Viborg Skole og rejst 1571 med Absalon Juel fra Mejlgaard til Wittenberg, hvor han forsatte sine studier i samliv med Melanchthons disciple. 1574 skal han have taget magistergraden, og samme år udgav han en græsk afhandling om "Dyden". Efter sin hjemkomst virkede han en længere årrække i Viborg, først, fra 1574, som rektor og senere, fra 1582, som sognepræst ved domkirken. Iblandt hans disciple i Viborg Skole nævnes den senere bekendte Biskop H.P. Resen. 1587 blev han biskop i Ålborg (Rudolfi Kirke) viet af sin svigerfader Peder Thøgersen (Løvenbalk) biskop i Viborg. 1604 var han med de øvrige jyske bisper hos Christian den IV i Haderslev, vistnok for at forhandle om en ny skoleordning, og 1606 deltog han i en forhandling om exorcismens afskaffelse, som han bestemt frarådede. Han døde 29. maj 1609. Han ægtede i andet ægteskab i 1595 Elsebeth datter af borgmester P. Hegelund i Ribe. Elsebeth blev efter J.J.E.'s død igen gift med hans efterfølger Biskop Christen Hansen Riber.

Else Jacobsdatter Holm blev gift med præsten Thomas Christensen Mumme + 1625.

Jacob Thomassen Mumme. Søn af ovennævnte var Præst, døde 1684 gift med Anna Hansdatter Ølgod.

Elisabeth Jacobsdatter Mumme blev gift med Henrik Jensen Stampe, Præst +1711.

Kathrine Henriksen Stampe 1681-1760 gift med Peder Christensen Holst, Købm.1671-1749.

Henrik Christian Holst, Købmand f. l708 gift med Olivia Mörck, født 1717.

Karen Glerup Holst + 1796 g.m. Marcus Pauli Marcussen, 1725-1812, Justitsråd.

Poul Marcussen. 1763-1835 Generalkrigskomm. g.m. Louise Elisabet Henriette Saaby 1777-1858

Ulrik Christian Marcussen, 1804-1880, Konsul gift med Agnes Macgregor Coleman Macgregor 1815-1883.

Louise Susette Emilie Marcussen 1838-1906 gift med Ole Jørgen Sadolin, 1826-1908, Præst.

Efter Vang Sadolin, Slægten Sadolin, 1976

Se Løvenbalks stamtræ.

Uddrag fra Slægten Sadolin, Vang Sadolin, 1976

Med Louise Suzette Emilie Marcussen slutter Løvenbalk'ernes bidrag til den Gamle gren og den Ældre gren. Og hendes børn sammen med Pastor Ole Jørgen Sadolin danner grundlaget for den Yngre gren.
Se også den Gamle gren, den Ældre gren og den Yngre gren.

I øvrigt kan alle efterkommere findes i slægtsrelationsdatabasen OneTree Genealogy.

Se desuden oversigterne for:

Marcussen'erne, MacGregor Clan'en, Løvenbalk'erne og Burgund'erne.

Eventuelle rettelser og tilføjelser modtages meget gerne af Nikolaj Sadolin.

Opdateret:
2.5.2013 3.9.2007

Valløby gamle Præstegaard, A/S © 2002-2007

Webeditor/Webmaster
Nikolaj Sadolin