Jörg J. Buchholz

Som motivering for, at jeg, uagtet jeg som grundlag for den første del af dette har benyttet Hundrups Stamtavler, begynder slægtsregisteret med Rådmand Jørgen Bang og ikke med den ham af Hundrup tildelte "Fader", den i 1517 adlede Oluf Bang, ønsker jeg at citere udtalelser af et par af vore bedste ældre og nyere Genealoger.

H. F. Rørdam i sin artikel om "Oluf Bang" i C. F. Brickas Biogr. Lex. I. Udg. "Bang, Oluf, 1480, (?) - 1522, pavelig Kapellan og Notar, var født i Middelfart, hvor hans Fader, Hans Bang var Borgmester .... Han døde imidlertid allerede 24. December 1522 i Rom. I en sildigere tid har man uden al føje gjort ham til Stamfader for den vidt forgrenede slægt Bang. En broder til Oluf Bang var Mester Peder Hansen Bang, der betegnes som Klerk i Odense stift, .... 1527 blev han af Biskop Jens Andersen (Beldenak) viet til Præst i Middelfart. Efter Reformationen blev han tillige Provst i Vends Herred. Han døde i Marts 1566. En række historiske optegnelser, der gennem den yngre Cornelius Hamsfort ere komne til os, og hvoraf foranstående til dels er øst, synes at skyldes Peder Hansen Bang"

Albert Fabritius i ovennævnte værks 2. udg.

"Bang, navnet på flere danske slægter, hvis uafhængighed af hverandre må anses for givet på trods af ældre Genealogers forsøg på at kæde dem sammen til en. Den mest kendte af disse slægter stammer fra Vestfyn, hvor fire brødre Poul, Hans, Jørgen og Henrik Bang fra Middelfart og Assens nævnes sammen i 1547 (Dsk. Kancelliregistre 1535 - 50 s. 347). Det er uvist, om disse har forbindelse med Stiftsskriver og Øksenhandleren Christopher Bang (død 1599) og dermed med Kapellanen Oluf Bang (død 1522), som fejlagtig er opstillet som den fælles stamfader for slægten Bang, og hans broder Sogenpræsten Peder Hansen Bang i Middelfart. Sidstenævnte var i slægt med Præsten Mads Bang, der havde stiftet det St. Anna alter i Middelfart, om hvis Gods Peder Hansen bang og andre slægtninge 1547 stredes med Borger i Bogense Hans Bang; denne havde også andet Kirkegods, som efter hans død 1560 overgik til Øksenhandleren Christopher Bang, hvad der støtter formodningen om deres slægtskab. Af de nævnte fire brødre skal Henrik være Fader til Præsten Hans Henriksen Bang (død 1620), medens Jørgen er Stamfader til en stor efterslægt ....."

Registrator C. U. A. Plesner i sin afhandling "Slægten" Bang o.s.v.

" .... Ved de første mandlige led af slægten ifølge Hundrup tilføjer denne uden videre et "Olufsen", men han anfører intet bevis for, at de ere sønner af nogen Oluf ..... Den første af Oluf Bangs sønner er ifølge Hundrup Mester Peder Olufsen Bang. Men at denne ikke var hans søn, fremgår af et Dispensationsbrev for ham af 9. Juli 1516, udstedt af den ovenomtalte Cardinal Thomas af Gran (altså rimeligvis på vor Oluf Bangs forbøn) og udtrykt i Ny Kirkehist. Samlinger VI 756 - 762, thi han kaldes heri Petrus Johannes, dictus Bang de Medelfardia og kan altså med sikkerhed udelades af stamtavlen. Hundrup er bleven opmærksom på dette brev og omtaler det side 2 i en note, men han bibeholder ligefuldt ham og hans afkom i stamtavlen over Oluf Bangs efterkommere blot med tilføjelsen af et spørgsmålstegn ved hans navn. Men et lignende spørgsmålstegn i det mindste burde han da også have sat ved Hans (side 10), Jørgen (side 62), Povl (side 88) og Henrik (side 90) "Olufsønner" Bang, hvilke han selv betegner som Mester Peder Bangs brødre, og hvilke de af ham meddelte oplysninger ligeledes synes at betegne som sådanne."

Efter at være bekendt med disse udtalelser af kyndige mænd, tør jeg ikke følge Gjessing og Hundrup i deres angivelse af, at Jørgen bang var en "Olufsøn"; det er nok mere sandsynligt, at han var en søn af Borgmesteren i Middelfart, Hans Bang, og da jeg tillige ønsker at holde mit arbejde indenfor en for mig overkommelig grænse, har jeg givet afkald på at udgranske, hvem der var Jørgen Bangs Fader eller brødre og kun beskæftiget mig med Jørgen Bang og hans efterkommere.

Krusaagaard, November 1940. I. W. Hanssen.

Kgl. Skrivelse af 8. Juni 1547: Mester Peder Bangh, Sognepræst i Medelfar, Niels Hansen og Rasmus Boesen, Borgenre smstds, fik Ejendomsbrev på St. Anna Hus liggende næst op til Mads Lunds Gaard i Medelfar og en bod næst op til St. Anna Hus

med en Humlegaard i Vestergade mod at bygge og forbedre samme Hus og Bod og aarlig udgive til Prædikestolen i Medelfar Sognekirke saadan skyld, som Borgmester og Raad sætte derfor.

Odense, Onsd. efter trinitatis Sønd.

Poul Bangh, Borgmester i Assens, Hans Bangh, Byfoged i Medelfar, Jørgen Bangh og Henrik Bangh, Brødre fik paa samme Vilkaar Ejendomsbrev paa en Gaard næst op til St. Anna Hus, ibort af Niels Knudsen, med en Bod næst op til Porthuset, iboet af Thomis Jyrgensen. (Hundrup kalder denne Hans).

DAtum ut supra. (Dansk Cancelli Registranter).

Kgl. Skrivelse af 18. decbr. 1549: Vi Christian G.a.v. af os elskelig Poul Bang, Borgmester i Assens, nu paa sin Broder Jyrgen Bangs Vegne har havt for os 2 beseglede Pergamentsbreve lydende paa en Gaard og Grund her i Assens paa det Hjørne ved Torvet og ved den Adelgade, som løber til Vandmøllen og norden op til Vor Frue Kirkegaard og som Jyrgen Bang kjøbte af Jørgen Regelsen og for de 2 Mark danske, som der bør gives deraf til Prædikestolen smstds., har Jyrgen Bang udlagt Fyldest igjen til Kirken, som forskr. Breve videre derom indeholder hvilke hermed stadfæste.

Thi forbyde vi o.s.v.

Assens, Onsd. post Lucie virg. (D.C.R.)

(Samme Dag fik Povel Bang, Borgmester i Assens, Livsbrev paa et Boel i Saltofte, som Jep Kolling nu paabor).

Kgl. Skrivelse af 22. Juni 1563: Forleningsbrev for Jørgen Bang, Borger i Assens, paa Kronens Part af Tienden af Turup Sogn i Fyen for en aarlig Afgift af 1½ Pund Rug til Ottensegaard.*) (D.C.R.)

Han forekommer som Raadmand i Assens tilligemed sin ovennævnte Broder Poul Bang i Skjøder af 19. Marts 1560 og 5. Marts 1566, ligesom ah nogsaa omtales sammen med Poul Bang og Stiftsskriver Christopher Bang 1569 i en Domsakt, hvorved Indtægten af Helligkors Vicaries Gods tilkjendes Sognepræsten i Assens.

Sml. Rosenvinge, gl. danske Domme III, 135 ff., se også Richardt og Becker, Prospekter af danske Herregaarde IX 10.5, Pontoppidans Dsk. Atlas VI 675.

) Pund, der var 2 Ørter, var 20 Skpr. Rug eller Hvede, 24 Skpr. Byg, Blandkorn eller Boghvede og 40 Skpr. Havre. Men da Skjæpperne i Sjælland, Lolland, Falster og Småøerne var større end i Fyn og Langeland, blev 1 Pund også større. 1 Pund Byg i Sjælland var således i vort nu brugelige Kornmål 4 Tønder, medens det i Fyn kun var 3 Tønder.
(N. Rasmussen, Søkilde, i Landbr. Ordb. 1881).

Jørgen Bang blev regnet for Bangslægtens egentlige stamfader som man kan se I I.W.Hansens slægtsbog: Jørgen Bangs efterkommere.
Vindelev Bang'erne er ikke nævnt I denne bog :-( I Veerst Kirkebog c 581A, side 25 -under gert Hansen Bang slnr.46) Blade med anden skrivemaskine skrift leveret af søstrene bang fra Skive, det samme gælder tegningen af Bangerne's gamle adelsskjold.